DanskHaandværkerStat

527

heller ikke nu kunde faas Stadfæstelse, og Lauget slutter sig nær til det store

Organisationsarbejde indenfor Haandværket og bliver Medlem først af »Fælles

repræsentationen for dansk Haandværk og Industri« og senere tillige af Ar

bejdsgiverforeningen. Samtidig omfatter man stadig Toldspørgsmaalet med den

mest levende Interesse, men medens man her, hvor andre har Afgørelsen, hid

til intet ha r naaet, lykkedes det, hvor egne Kræfter var nok, at udrette saa

meget, at Lauget blev styrket og voksede i Medlemsantal, Betydning og An

seelse. Man traadte desuden fra første Færd i et venskabeligt Forhold til Kunst

drej erforeningen, og i den til Generalforsamlingen i 1891 knyttede Fællesspis

ning deltog saaledes 27 Kunstdrejere. I det Hele udrettes der meget ved sel-

Laugsbøssen.

skabeligt Samvær i Lauget, og ved en Række Sammenkomster ved forskellige

Lejligheder styrkes Sammenholdet og udvikles den kollegiale Følelse. At man

arbejdede i Forstaaelse med Foreningen »Danmarks Drejere«, senere omdøbt

til »Drejermestrenes Centralforening«, for hvilken Lindhard ogsaa blev For

mand, er en Selvfølge.

Den 19. Feb ruar 1901 valgtes ved Lindhards Død

I. P. ScheUiase

til Laugets

Oldermand, ogsaa dennes Arbejde satte sig Spor i Laugets Liv og Arbejde.

Schelhase var saaledes Laugets Oldermand i 1902, da det kunde højtidelig

holde sit 250 Aars Jubilæum, en Fest, der bl. a. gav Anledning til, at den

smukke Udstilling af Drejerarbejder, som afholdtes i Industribygningen blev

til Virkelighed. Denne Udstilling blev en smuk og værdig Demonstration af

Drejerfagets Udvikling som Kunsthaandværk, ligesom ogsaa af Fagets Medlem

mers faglige Formaaen gennem de skiftende Tider.

I 1913 blev Oldermand

Olsen

Leder af Lauget, og i 1920 valgtes den nuværende

Oldermand,

Ferd. Kruger

til at beklæde Oldermandsposten. Indtil Verdenskrigen

satte ind gik Fagets og Organisationens Liv og Arbejde sin rolige Gang, men

da først Krigens økonomiske og erhvervsmæssige Følger begyndte at sprede

sig ogsaa herhjemme, voksede Fagets Beskæftigelsesgrad meget stærkt. Navnlig

blev der nu fra den elektriske Industris Side stærk Efterspørgsel efter Fagets

Arbejde, og dette varede saa længe som den tyske Konkurrence paa Gi und af