675 / 717
L AUG E T S H I S T O R I E
E
N Torsdag, »næst for Palmesøndag« i det Herrens Aar 1460 saa man et
Selskab af gode Borgere vandre op til Københavns Raadhus for at søge
Foretræde hos Jochim Grub, Københavns Høvidsmand og Borgmestrene. Det
var Remmesniderne og Pungmagerne Lafue Todde, Peder Ivaall, Joen Magnes-
sen og nogle Stykker til. Deres Ærinde var at faa Remmesniderne og Pung
magernes Skraa stadfæstet, og dette lykkedes dem. Den 3. April 1460 gav Chri-
stiern d. I Skraaen sin allerhøjeste Stadfæstelse, og det var Begyndelsen til
Handskemagerlaugets Historie. Denne Skraa, der selvfølgelig kun harhistorisk
Interesse, udmærker sig ved Datidens drastiske Sprog.
Remmesniderne og Pungmagerne skulde være uberygtede Folk, saavel Mand,
Svend eller Kvinde skulde for at blive indskrevet som Søster eller Broder i
Lauget give »til Indgang« en »lut march pendinge og naar hannem tilsiges
giøre en kost met tou børte (Skinker), two fiskeretter, two fader smør, two oste,
huede brød och skinroggen, som ther till hører, och two Tønner øll.
Huilchen broder eller broders suenne eller giest som kifner eller slaar nogher
i Laugshuus eller i gaarden bøde en tønne øll til brødrene och en March vox
til messen, honningens och stadtzens rett uforsømmet.
Huo som spier eller nogen thisligest urenselse giør i laugs huuseller i gaar
den eller ter sig ubekvemmelig med sin ænde eller kalder nogen skalch, herrens
tiuf eller forrædere bøde en tønne øll til brøderne och en march vox til messen,
kongens ræt och stadtzens uforsømmet«. Senere hen hedder det: Huad Older
mand eller stoelsbroder (Bisidder) bryder, bøde dobbelt.
Der skulde laves Mesterstykke i Oldermandens Hus. Der var særligt Mester
stykke for Remmesnidere og særligt for Pungmagerne. De sidste skulde »skiære
et par dubbelte handsker pret med silche som det sig hører och hand giør en
god ringepungh och en god quinnepungh, och huilchen broder, som skal skiære
denne mester gierning, da skald hand legge en half tønne øll ind for brøderne,
naar han skiær sin mester gierning, och et fad salt mad och brød ther til.«
Allerede i 1514 under Christian d. II udstedes der en ny Skraa. Det er
Pungemagerne Boc Jensen och Lave Hindrich, som søgte Ændringer indført for
at skelne mellem pungmagerne og skinder og buntmagerne, der gik dem
i Næringen. Bestemmelserne er meget lidt forskellige fra de tidligere, kun var