DanskHaandværkerStat

682

briks Direction under 6te hujus ankommen Skrivelse om at indhente Laugets

Betænkning over nogle medsendte Prøver af Beredte Skind og Sydte Handsker

fra Søren Nielsen True af Hillerød og saadan Laugets Bedømmelse at meddele

Bemeldte Direction. Laugets Resolution blev for det første: at det imellem sig

vilde udvælge 2de af dem, der skulde Besigtige og Syne de nu forelæggende

Handsker og Skind og derover at meddele paa hele Laugets Vegne deres Be

tænkning, saavel over Handskernes Danning som Syening, som om Skindenes

Bonitet og tilberedning og blev da dertil udmeldet Mester Ulrich Olsen og An

dreas Mortensen, hvis Betænkning var denne: Hvad Handskerne vedkommer,

saa er de hverken godt skaarne, ej heller forsvarligen Syedte, og maa man for

undre sig over, at da de ere til en Prøve hidsendte, de da ikke være Bedre for-

arbeidet og dertil udtaget heele og ikke Tilsammen stoppede Skind. Hvad Skin

dene vedkommer, da ligner de hverken i Colleur eller Renhed, og de hviide ere

heller ikke rene men fulde af Piætter, og kan ingen Mester her falbyde saa-

danne Handsker til Nogen uden at derved paadrage sig tort og Skam derfor.

Det vil altsaa være at formode, naar at saadanne Prøver ikke er bleven bædre

gjorte, at de efterfølgende fra ham vilde endnu formodes Langt siettere til Be

drag for Publicum.« Protokollen er underskrevet af Oldermanden og 11 Laugs-

mestre.

I 1823 afholdt man en ekstra Forsamling i Anledning af en Strid angaaende

Peltsnere og Handskemagere, da disse sidste troede sig berettigede til at bruge

Peltsner Professionen. Det overlodes den »Høye Magistrat« at afgøre Sagen.

Magistraten resolverede, at for Fremtiden skulde det være afhængigt af, om

der forinden var aflagt Mesterprøve i begge Fag.

I 1861 efter Næringslovens Ikrafttræden blev der af Oldermand Lander ind

givet Andragende til Indenrigsministeriet om Stadfæstelse af et Udkast til nogle

nye Vedtægter for Handskemagerlauget. Aaret efter meddeltes det, at Ministe

riet havde sanktioneret de nye Vedtægter fra 1. Januar 1862.

Handskesyning maa jo siges at være et Haandværk, der ikke stiller Fordring

til stærk Fysik, derfor er det ogsaa et af de Fag, hvor kvindelig Arbejdskraft

har været tidligt og hyppigt anvendt. Allerede i det 18. Aarhundrede blev

Handsker en Udførselsartikel, Randers er den By, der først lagde Navn til

denne Export. Randershandsker erhvervede sig fortjent Ry, men maatte senere

dele sit Renommé med Odense, der endnu i forrige Aarhundrede navnlig ved

Handskemager Joh. Martin Lahns Dygtighed eksporterede til Amsterdam, Bre-

men, Triest og Livorno. Da Labn døde tog Randers atten Téten, hvor O. C.

Kellermann stod i Spidsen for en stor Handskefabrikation, der ved Engage

ment af franske Hvidgarvere for en Tid overfløj Konkurrenterne.

I Begyndelsen af forrige Aarhundrede kommer endelig København frem, og

allerede et P a r Decennier senere overgik den Randers og Odense. Blandt de

første betydelige Handskefabrikker skal vi nævne: Bauers, Taagerups og

Peltzkes. I 1843 etablerede N. F. Larsen sig; 20 Aar efter indforskrev han den

første franske Tilskærermaskine. I Begyndelsen af 70’erne blev Handskesyma

skinen almindelig, og den revolutionerede Fabrikationen i Bund og Grund, Sy

arbejdet blev nu afgjort Kvindearbejde, men Tilskæringen Mandsarbejde.

Den 5. Oktober 1880 indviedes Handskemagerstiftelsen paa H. C. Ørsteds