DanskHaandværkerStat

Aaahiniferade e r Faget i Opløsningstilstand, idet K onknrrencea udefra n ii bli-

w ssordkftes lølelig, c»g åen Beskyttelse, som Forordningen ,af 21, Manis 1800

gav de iad«n fo r Laøget staaende F iiiiiestre, der n it havde Lov tit a t holde Dreng

og »Haanålangære«, undlod ikke a t gøre sin V irkning.

Og mærkeligt nok kom den nye Hattemode, den

høje, cylmderformede

Hai,

'til. yderligere a t tynge den hæ ldende Vogn. Moden, der opstod i F rank rig ca.

153?, H ev fu r HriUtaBnagedamgene Aar&ag til næ gen B itterhed og e l U tal a f Riv-

aSnger meJlem Laaiigene og Øviighederoe. Det viste sig' nem lig m a rt, a t denne

Hattefagon lod sig frem stille uden Underlag af FilL

Allerede

1803 tog Englæn

deren John W ileov, som havde nedsat sig i Bordeaux, P aten t paa

Silkehatte,

hvo r Underlage! {«Her »Gafletten<-, som den kaldes i Fagsproget) bestod

flere

lLa|i sJtfivet, samm enlimet Lsenmå, .som denrfller blev overtrukket m ed Silkeptyds,

cn FteBRg&ngsmaade, som d em Ilag i Dag anvendes ved Silkeliattefabrifcaticiiieii,

Op im od 1820 v a r Metoden ahmndelig anvendt, og fik trods Langsm estrenes P ro

te ste r sn a rt Udøvere i D anm ark: »Sllkehaltemageire«, som de a ltid dem onstra

tivt ’benævnes i Langsbøgerne i Modsætning til de »ærlige Filtliatteiiiagere<c. Selv

k a lite de sig »Hatidkbricateiii«-«..

Saaiænge Fiihidcattønpenm ho ld t sig' til at lave G a le tten af stivet Læ rred eller,

fo r de billigste H attes Vedkommende, af P ap (hvilket 'yderligere skaffede dem

T ilnavnet »Bogbindere«) gpwr Domstolene dem Bet til a t udøve deres Virksom-

iited, og Laugets gentagne P ro teste r nyttede intet, men da. S ilkehatten ho ld t sig

længere og v a r m ind re .sari. .1 Brug, :naar 'åen. lavedes paa F ilig a le t, forsagte

S ilkehattem agerne selv a l ia a frem stillet FDttmderiag ved, fo rst i Smug, men

senere ganske aabemlyst, a t ho lde Svende. Nn fornyedes Langeis P ro teste r,

de fik en næ sten 'udfordrende Tone. Selv Kongen fik en flere Foliosäder lang

Skrivelse, hvilket synes .al have h ju lpet de betræ ngte 'Mestre, da. Kancelliet i en

Skrivelse af 4. Jun i 1SSB lastslaar,, »at H attes Foriæ råigelse a f K astor, F ilt øg

UH. iidriUklænde henhø rer im der M aftem a^dangdte INxringsbrag, «ag d e t sam

me m aa gjæ lde om det Underlag af deslige Snb taH ts, som m aatte bruges til

Sflkeflokhatte, .saa a t de, der e re forsynede med sæ rligt Privflegmm fo r Silke

h a tte e lle r deslige H a tte F ab rikation , dog d e rfo r ikke ere berettigede til selv

ail frøfæ råige det dertil iom ødne ÜBieiilag af F ilt«, Statens Indgriben .synes (dog

■.ikke a l have ny tte t stn rt, og; i København synes M agistraten a t vende ddt døve

Øre til, anen D inges dog gentagne Gange 'fil a l lade Po litiet 'beslaglægge hos Silke-

hattem agerne de H atte, dier v a r lavæde p aa F iltgallet, .og forsegle Fyrstederne

under Falke- og Farvekeåel. Dm gøres i n Forsøg paa a t ind fø re de færdige

H atte fra F rank rig og England, men, en Højesteretsdom af 25,. Jhxm 1.842 fast-

slaar, a t »Silkehatteniagere« ikke m aa sælge udenlandske Halte, "il hvas F rem

stilling F ilt er' beny ttet. T rods Bommen faa r den forhenvæ rende Hosekræmmer

H. P . Lorentzen .alligevel i 1MB kancelliets .og M agistratens Tilladelse »til a t for

handle et. P a rti iran sk e Silkehatte, som, mdfonskrevne i fo rrige E tte raa r, hen

ligge 'ninflldariereie p aa K jøbenhavns Toldbod —«,

Den. gam le Lirvgivmng havde undergravet sig selv, og m m lor& tasr Older-

inandens vemodige "Ord til M agistralen i 1844: »Hvorhdet llattem age rm estenes

Antal og deres m edarbeidende Sven de staa r i Fo rho ld td Folkei'mamerelsen, v il

skjøim es :af en Sammenligning. SaaledeB ta lte Lauget i 1798 12 M estre med -54

Svende og Lærlinge, i I l i l 21 med, 92,1813 2 f m e i. 78,1828 2.# '.med ÄÜS '«og 1833

692