53 / 250
52
Det er ikke min Hensigt her at beskrive det Heltemod,
hvormed vore Forfædre søgte at forsvare deres prægtige
Flaade mod Fjenden, men kun at fremstille den sørgelige
Begivenheds sidste, gribende Afsnit, som foregik paa Told
boden og Strandlinien, da Englænderne sejlede bort med
Danmarks Flaade, bestaaende af 69 Skibe, hvoraf de 9
vare Linieskibe, 17 Fregatter og 22 Brigger. Resten var
Skonnerter og forskellige andre større Fartøjer.
Da Signalskuddet til Afsejling drønede fra det engelske
Admiralskib, gik Matroserne til Gangspillene, hvor de
under Sang og Hallo hev Ankeret op for Skibets Bov paa
samtlige danske og engelske Skibe, der samtidig satte
Sejl til.
Disse udfoldede sig straks i den stæ rke Brise, der
var indtraadt, og under hvilken den vældige Flaade hol
dende Kølvandsorden, stadig ledsaget af Signalskud, stev-
nede ud gennem Sundet. Ved dette Syn formaaede de paa
Toldboden og den lange Strandlinie samt uden for Kastellet
staaende Folkemængde ikke at tilbageholde Taarerne.
Mange Kvinder udbrød i en stærk og lydelig Hulken.
Børnene græd, raabte og skreg i Angst og Forskrækkelse
over den Sorg, de saa deres Forældre og Paarørende og
alle andre Mennesker udvise.
Længere ude ved Clasens Have stod en lille Gruppe
af Kongens Livjægere, som i en harmfuld og ophidset
Tilstand gestikulerede med Armene og stødte deres G e væ r
kolber mod Jorden, medens de ivrigt diskuterede det
røveriske Overfald og i en opbragt og højrøstet Tone be
tegnede Englændernes Færd som en Skændighed uden Lige
og Danmarks Udenrigspolitik som en Skændselspolitik,
der havde bragt Landet Spot og Spé. Et lille Stykke fra
dem stod en anden ung Livjæger, om hvis Hals en ung