Politievennen. No. i. Løverdagen den 20de Januari 1816.
»Om
Nytaars-Tiggerie.
Indsenderen har just i disse Dage været saaledes overløbet med saa-
danne Lykønskninger, som han er overtydet om, ej gaae
fra Hjertet,
men ikkun
til Pungen,
at han ej kan tilbageholde det Ønske, at der fra
det Offentliges Side maatte herefter sættes, i det mindste Grændser for
slige Lykønskninger, af hvilke sikkerligen mangfoldige ere højst uven
tede. ... at Taarnvægterne ... ønske i hver Etage »et glædeligt Nytaar«
er ... heelt underligt, da de jo have fast aarlig Løn, ligesom andre
Stadens Betjente, af hvilke det derfor kunde findes besynderligt, at
mange
intet
Nytaar kræve, som for Exempel: Skarpretterens Folk. ...
En lignende Uskik synes ogsaa at være Gadevægternes Lykønskninger
ved
enhver
indtræffende Højtid, af hvilke nogle endog falde meget kort
ovenpaa hinanden, som for Exempel: Juleaften og Nytaarsaften. Sta
den bør lønne disse sidste, saa højst gavnlige Folk, saaledes, at de ej
skulle have Behov, til visse Tider af Aaret at maatte kunne sættes i
Klasse med dem, som Anordningerne om Stadens Fattigvæsen tilsige,
endog Straf for Tryglede ved Huusbeboernes Dørre.«
7