VægterneOgDetGamleKøbenhavn

fyldt med brændbare Sager, saasom Tørv og Brænde, kunde letteligen

en Glød eller Gnist i stærk Blæst føres ned i samme og bevirke en farlig

Ild, der her vilde blive desto frygteligere, som kun faa Gaardeiere i

denne Gade ere forsynede med gode Pomper. Af Gadeposter er her vel

2de i Gaden, men den ene er som Springvandspost ikke til almindelig

Brug, og den anden er, formedelst den stærke Søgning den har saavel,

fra mange af Gadens egne, som af de tilstødende Gaders Beboere, ofte i

den Tilstand at den ikke giver Vand, saa at den ikke altid er at stole

paa. Rigtigst er det derfor, at man omgaaes saa forsigtigt, som mueligt

med Ild og Lys, hvilket man herved vil anbefale vedkommende Kone,

som formodentlig har saa ofte hørt denne Paamindelse af Vægteren, at

hun ikke mere tænker derved.«

Politievennen. No. 49. Løverdagen den 7de December 1816.

»Slemme Optøier paa Østergade.

I nogle Aftener naar Kl. er slaget 8, har man paa Kongens Nytorv og i

tilstødende Gader hørt en utaalelig Støi og Hylen af de fra Tegne

akademiet kommende Læredrenge. Især have de viist sig frygtelige paa

Østergade imod de Fruentimmer de har mødt, og ved at kaste alleslags

skidne Ting ind i Boutikkerne, hvad enten Dørrene til disse staae aabne

eller ikke. I den Deel af Østergade der ligger imellem Kongens Nyetorv

og Integaden, synes de at have havt Raaderum, da Vægteren derimod

i den øvrige Deel af Gaden til Kjøbmagergade har gjort den tappre

Modstand og sat sig i Respect hos dem. Men da dette Uvæsen kan

drives for vidt, saa var det at ønske, at vedkommende Lærlinges For

ældre eller Mestere vilde formane Eleverne til en anstændig og rolig

Opførsel paa Gaderne og betyde dem, at de i modsat Fald udsætte sig

for ubehagelige Følger.«

Politievennen. No. 53. Løverdagen den 4de Januari 1817.

»Et par slemme Uskikke, som endnu ikke ere afskaffede.

En anden Uskik, men som dog kun allene Nytaarsaften finder Sted, er

det at Tjenestepiger og Drenge kaste gamle Kogekar og Potter paa Folks

Dørre. ... Men allerværst er det, at Skrækken over et uformodentlig

Skrald af deslige indkastede Ting kan have saadanne sørgelige Følger

for Syge, Børn eller nervesvage Personer, som de ikke i lang Tid kunne

forvinde og herpaa kunde anføres flere Exempler. Saavidt Anmelderen

1 1