VægterneOgDetGamleKøbenhavn

skrækkelse. Man troer vel ikke at det er Vægteren, der foretager denne

Larmen, da han formodes at kjende sin Pligt, men da han til nævnte

Tid skal være paa Gaden, bør han undersøge hvem der afstedkommer

denne Banken, og forhindre den.«

Politievennen. No. 163. Løverdagen den 13de Februari 1819.

»Stygt Svinene i Amaliegaden.

I Amaliegaden ved Muren imellem Toldbodporten og den Port, som

fører ind til de paa Pladsen tæt derved opførte smaae Huse, finder et

slemt Svinerie Sted, da der udenfor sidstnævnte Port, tæt ved Vægte

rens Huus, findes saa megen Menneskeureenlighed, at man snart

skulde troe, at de paa Pladsen Boende, eller deres Børn, havde der ved

Muren et offentligt Locum. At et saadant Syn maae være meget stø

dende for de mange Fremmede, der fra Toldboden giøre deres første

Indtrædelse i Staden, og at det kunde maaskee give dem et maadeligt

Begreb om den Orden og Reenlighed, som bør herske i en Hovedstad,

er vist begribeligt.«

Politievennen. No. 202. Løverdagen den 13de November 1819.

»Drengeuorden i Amaliegaden.

VÄ

I nogen Tid havde endeel Drenge indfundet sig paa Hr. Skibsbygmester

Larsens Plads, for, naar de kunne finde Lejlighed, at tilvende dem Suk

ker o. s. v. af det der Lossedes eller Ladedes af de ved Pladsen liggende

Skibe. Man blev endeligen kjed af disse Drenges Besøg og paalagde

Dagvogteren at formene dem at komme ind paa Pladsen. Men dette

har opbragt disse Drenge saaledes, at de nu i otte Dage have passet

paa Dagvagten, naar han i Tusmørket forlader sin Post og forfulgt

ham med Steenkast. Han tager da gjerne sin Tilflugt ned i en Kjelder

paa Hjørnet af Amaliegaden og Blancogaden, hvorfra han enten under

Forklædning maae liste sig bort eller ogsaa vente, indtil at Vægteren

kommer paa Gaden, da Drengene hele Tiden holder Kjelderen blo-

qveret. Dette anmeldes, for om en rask Politiebetjent blot een Aften

maatte indfinde sig der, og enten gribe een af Drengene eller tildele

nogle af dem et Par dygtige Rap, da man derved sikkert vilde faae Ende

paa et Uvæsen, der ellers maaskee kunde udartes.«