VægterneOgDetGamleKøbenhavn

indtil endeligen en Politieplacat udkom og paabød: at de, som vilde

lade sig vække af Vægterne, skulde anskaffe en Klokke indvendig paa

et Vindu eller Døren, for at Husets Folk og Naboer ikke skulde for

uroliges.

Denne Anordning efterkommes vist nok i Almindelighed, dog synes

Vægteren paa gammel Mynt ikke at holde sig den efterrettelig; thi for

5 Aar siden begyndte han at banke paa Kjelderskudderne i mit Huus,

dog lod han sig den Gang tale tilrette og holdt op dermed. Men nu er

Tilfældet det samme, han har nylig for nogen Tid siden begyndt at

banke igjen; jeg advarede ham selv og yttrede, at jeg vilde ikke have

det, men fik til Svar: at han brød sig ikke om, hvad jeg vilde have eller

ikke have. Da jeg fandt det upassende at vexle flere Ord med Vægteren,

sendte jeg Bud til Kjelderkonen og lod hende sige: at jeg ikke vilde

tillade, at Vægteren bankede paa Kjelderskudderne, men hun lod svare:

at saalænge hun boede der, skulde Vægteren banke. Dette myndige

Svar foranlediger mig herved til at bekjendtgjøre Vægterens Opførsel

for hans høie Foresatte, og haaber jeg da, for Eftertiden at blive fri for

den Støi, hans ulovlige Banken foraarsager.«

Politievennen. No. 380. Løverdagen den 12te April 1823.

»Hvorfore patrouillerer Politiet om Søn- og Helligdagene.

Saa længe Anmelderen kan mindes, kan han erindre at have seet Poli

tiets Betjente, ifølge med Vægtere, patrouillere igjennem Stadens Gader

om Søn- og Helligdage under Gudstjenesten. Om Aarsagen hertil har

han spurgt adskillige og af nogle faaet til Svar: at saadant skeete for at

forebygge Uorden paa Gaderne, og af Andre: at det var fordi alle

Handels-Boutikker og Udsalgssteder skulde være lukkede paa disse

Dage.

Hvad nu den første Aarsag angaaer, da synes slig Patrouillering ikke

just derfor at være nødvendig; thi Erfaring har viist, at der hersker

meer Orden og Stilhed paa vore Gader om Søndagene, end paa de

andre Dage i Ugen, da man saa ofte støder paa Slagtere og Dragere,

der uden Hensyn til Fortougsretten bemeestre sig Fortouget, og paa

Kjørekarle, der med strygende Fart jage igjennem Gaderne, som var

det paa en Landevei, og saaledes gjøre Passagen for Fodgiængere usik

ker, samt andet saadant mere, som man ikke mærker til om Søndagene.

Hvad den anden Aarsag angaaer, at Patro (u)illen skal paasee at alle

Handels- og Udsalgssteder ere tillukkede, da synes Hensigten hermed

kun halvt at opnaaes; thi at der i de fleste Boutikker drives ligesaa