VægterneOgDetGamleKøbenhavn

Nat uden Optøier; thi disse Fruentimmer spadsere op og ned ad Ga

den, og Liebhaberne geraade da gjerne i Klammeri. For nogen Tid siden

blev et Mandfolk saaret i Næsen af et Knivstik. - Vægteren sysler

gjerne i den anden Ende af Gaden, og naar han endeligen paa Anskrig

kommer til, forøger han kun Staaheien ved med sin haarde Stemme at

larme og bande, og siden i en Monolog med tydelig Røst at fortælle

hvilken Plage han maa udstaae paa denne Post. Muligt vilde Eieren,

ved at fratage dem Nøglen, tabe noget i sin Leie; men dette Tab vil

næppe blive føleligt for ham, da han efter Sigende skal være i Besid

delse af en indbringende Næringsvei, og desuden en Mand af udmærket

Industri. Anmælderen, der forøvrigt ikke kjender Eieren, og Fleere med

ham, nære det Haab, at han vil være saa human at realisere det her

fremsatte billige Ønske.«

Politievennen. Nr.499. Løverdagen den 23de Julii 1825.

»En afskyelig Hule under Huset Nr. 202 i Diderik-Badskjcers-Gang.

»Held Den, som sove kan i Ro og Mag.«

Ja dobbelt Held Hver, som rolig og uforstyrret kan nedlægge sit af

Dagens Byrder udtrættede Legem, og overgive sig til Søvnens Vederqvæ-

gelse, men vee Den, som hver Nat maa see sin Hvile og Søvn forstyrret

af tumultuariske Optrin og mordiske Scener i det Huus, han boer.

Dette være sagt i Anledning af de Optrin, som næsten udelukkende

hver Aften og Nat finde Sted i Kjelderen under Huset Nr. 202 i Diderik-

Badskjærs-Gang næsten uafbrudt fra Kl. 10 til henimod 2 a 3 om Mor

genen. I denne Afskummets og Nedrighedens Kippe, denne al Dyds

Morderhule, finde flere offentlige Skjøger deres Tilflugt, og udøve der

deres nedrige Haandtering, og som Følge deraf foregaae der i samme

de meest rasende Optrin med Skjelden og Smelden, Banden og Slags-

maal, Hvinen og Skrigen, og ofte høres om Natten sande Mordskrig

opstige derfra, som gjenlyde over hele Nabolauget, og opfylde enhver

Sovende eller Vaagende med Skræk og Angest...

Natten imellem den 6te og 7de dennes var der især et græsseligt

Spectakel i denne Kjelder, Forfatteren heraf kom netop der forbi Kl. ij-

og blev da, tilligemed flere Andre, Tilhører til en slig natlig Scene, og

aldrig har han hørt slig afskyelig Tumult i Hovedstaden, paa en saadan

Tid af Natten. Flere Gange aabnedes Kjelderdøren, og Mennesker nede

i Hulen raabte om Vægterens og Menneskers Hjælp, men Vægteren

kom ikke, og var da heller ikke at finde, og Ingen af de Omstaaende