278 / 358
S E V E R I N & A N D R E A S J E N S E N
at naa, og hvad man ogsaa naaede, var at faa Materialet saa tørt og tjenligt, at det
villigt føjede sig efter større kunstneriske Opgavers Maal i alle dette Ords Betyd
ninger.
En Række Pragtstykker er da ogsaa i Aarenes Løb udgaaet fra dette Etablisse
ment. Her skal saaledes til Ex. mindes
0111
Dronning Alexandra-Møblet, Orla Leli-
manns »Dyremøblemeht«, det mægtige Rokoko-Møbel paa den nordiske Udstilling i
1888, det kostbare Heideske Skrivemøbel paa Kokkedal, (jfr. Billedet) — de tvende
sidste efter Tegning af Prof. Dahlerup —, Møbelarbejdet i Danmarks-Pavillonen paa
Pariser-Udstillingen 1900 (efter Tegning af Vilh. Kocli) osv. Nævnes maa ogsaa Ud
styrelsen af det russiske Kejserskib »Standard«, Monteringen af Prins Christians
Hjem paa »Sorgenfri« og af Kongens Salon-Waggon (Axel Bergj. Talrige er da ogsaa
de Udmærkelser, Firmaet har vundet rundt
0111
paa Udstillinger for sin Møbelkunst,
saaledes i Kjøbenhavn 1865, 1872, 1888, i Stockholm 1866 og 1897, i Wien 1873, i
Amsterdam 1869, i Boston 1883, i Paris 1867, 1889 og 1900 (Guldmedaille).
Senere hen, i den allerseneste Tid bar Firmaet med Held føjet en hel ny
Branche til alle sine øvrige: Forfærdigelsen af Lampefødder, Fotografi-Rammer,
Æsker og lign. stilfuldt Nips og Galanteri-Sager.
I 1892, da »Magasin du Nord« stod for en stor Udvidelse, solgte Firmaet sin
gamle Ejendom til D’Hrr. Wessel & Yett og flyttede ind i No. 21 paa Kongens
Nytorv, hvor efterhaanden alle de nedre Lokaler i Ejendommen er bleven tagne i
Brug af Firmaet, saaledes sidst Stueetagen i 1902.
Aaret efter Flytningen, 1893, døde
S
e v e r i n
J
e n s e n
,
kun 60 Aar gammel, hvad
der naturligvis var et stort Tab for Etablissementet. Sjælden bar vel to Kompag
noner, knapt
to Brødre,
arbejdet saa fortræffeligt sammen som dette Broderpar, hvis
hele Liv var vævet sammen i Stort og i Smaat. Som de personlig gik helt op i
hinanden, og den Ene fulgte den Andens Færd som sin egen, indadtil som udadtil,
saaledes laa ogsaa alle deres Forretnings-Dispositioner som i én fast Støbning, og
Ingen af dem havde vel nogensinde Rede paa eller følte den mindste Trang til at
gøre sig Rede for, hvad og hvormeget den Ene eller den Anden ydede af det fælles
Arbejde. Dobbelt tungt og svært maatte det derfor blive for Andreas
1111
pludselig
at staa alene, ganske alene — ovenikøbet efter Flytningen paa et vanskeligt Tids
punkt, ligesom ved Aabningen af et nyt Afsnit i Firmaets Tilværelse. Men det blev
da ogsaa, som han med ét fik Styrke for to, som Broderens Aand stadig hvilede
over ham — og tilmed voxede jo nu ogsaa Broderens to unge Sønner i Løbet af
faa Aar op til at tage Arv efter Faderen. I 1900 indtraadte
J
o h a n n e s
og
P
o u l
i
Forretningen, og Firmaets solide Traditioner staar saaledes nu ej alene urokkede,
men foryngede med friske unge Kræfter.
Endnu skal blot for Fuldstændighedens Skyld nævnes, at de to Brødre Severin
og Andreas Jensen i Tidernes Løb har beklædt en Række offentlige Tillidshverv
med Held og Hæder, — saaledes var bl. a. en Aarrække Andreas Oldermand i Sned-
kerlauget, Severin Medlem af Borgerrepræsentationen.