291 / 358
^ i / fc
J. L A R S E N & S ØN S P I A N O F O R T E F A B R I K
som det hed, han vandt Principalens Tillid, og han
fik allerede som Lærling Lov til at udføre Arbejder,
der egentlig var Svendestykker. Omtrent samtidig
med, at han blev optaget i Svendelauget, døde hans
Mester, og Enken betroede ham at bestyre Værkste
det, et Hverv, som han samvittighedsfuldt opfyldte i
et Par Aar.
Men han syntes ikke, han havde lært nok, hans
Kundskabstørst tilfredsstilledes ikke ved Arbejdet paa
det lille Værksted. Han meldte sig til Undervisning
paa de Massmannske Søndagsskoler og fik samtidig
Plads hos den den Gang meget bekendte Pianoforte
fabrikant P. P e te r s e n .
Det komplicerede Arbejde faldt stærkt i J. Lar
sens Smag, og han kastede sig over alle Enkelthe
derne i Fabrikationen med en glødende Interesse. Det
f a b r i k a n t
o t t o
l a r s e n
var den praktiske Side af Sagen, som tog ham fan
gen, for selve Musiken havde han ikke meget tilovers.
Denne ikke almindelige Iver efter at sætte sig ind i alting vakte Fabrikan t Peter
sens Opmærksomhed, og han tillod ham villigt at arbejde snart i den ene, snart i
den anden Branche af Fabrikationen, indtil han var fuldstændig hjemme i det hele,
— og saa gjorde Petersen ham til Værkfører.
Det var jo allerede et godt Spring, men rent materielt kastede detikke meget
af sig, og Larsen, som i Mellemtiden var bleven gift, begyndte at se sig om efter
Bierhverv. Nøjsom, som han var, havde han lagt lidt til Side, og det satte han nu
i Materialer og begyndte hjemme i sin Privatlejlighed, en tredie Sidesal i Vinnnel-
skaftet, at bygge et Piano i Fritiden.
Det tog Tid. Aldrig undte han sig en Fridag, tillangt ud paaNattenarbejdede
han Søndage og Helligdage uden Ophør. Men Tilfreds
stillelsen var heller ikke ringe, da Arbejdet omsider
var fuldført: Instrumentet var i enhver Henseende
første Klasses og fandt snart efter en Køber. Det blev
solgt paa Toaarsdagen for Larsens Bryllup, den
8
. Maj
1855, og indbragte ham 200 Bigsdaler.
For en Mand med Larsens Energi og Udhol
denhed var Salget en fortrinlig Spore til at arbejde
videre paa egen Haand. Hver Øre af det indvundne
blev strax anvendt til at købe nye Materialer for, og
der blev engageret en Svend, som arbejdede om Da
gen, medens Larsen var paa Petersens Værksted.
Man maa regne med Datidens Forhold mellem
Mester og Svend for at kunne forstaa Larsens Doh-
beltvirksomhed. Det var saa langt fra, at Petersen saa
skævt til sin Værkførers Privatarbejde, at han tvært
imod havde den største Interesse for det, animerede
ham paa enhver Maade, spurgte nøjagtigt om, hvor
f a b r i k a n t
C
h a r l e s
l a r s e n