295 / 358
J. L A R S E N & S ØN S P I A N O F O R T E F A B R I K
nem en Række af Lejligheder og Værelser og Rum, lige til Tagryggen, — deres Tal
har end ikke Fabrikanterne selv rigtig Greje paa.
Over hele Virksomheden hviler et Skær af Hygge, — et underligt Ord, skulde
det synes, for en Fabrik. Men det er
Hygge,
som har til Huse her trods noget Hjem,
i disse lune, lyse Lokaler, hvor der arbejdes i de ædleste Træsorter.
En Mand eller to i hvert Værelse, puslende med tynde Finerflager af graaligt
Pæretræ, af sort Ibenholt, af brunligt Alpeahorn, af duftende Mahogni og udsøgt
Røg fra Schwarzwalds og Thiiringerwalds Kæmpeskove —.
Eller Arbejderen vinder luende svære Basstrenge og spinkle fine Diskanttraade
ind i Sangbunden og paasætter de smaa filtbesatte Dukkehamre, hvis Anslag om
føje Tid skal drage Tonerne frem af Instrumentet. Overalt arbejdes med Værktøj i
Haand, Maskinerne er banlyst fra disse Stuer. Fra Brødrene selv med Blyanten
tegner Instrumentet op paa Kartonen, og til de atter faar det tilbage fra Værkstederne,
rejst i Træ og Metal, for at egalisere det, er der ikke bleven arbejdet maskinmæssigt
paa det.
Kendskabet til det enkelte Instrument bliver da saa intimt som vel muligt, og
med en egen usvigelig Tryghedsfornemmelse kan Fabrikanten sætte sit Fabriksmærke
paa det og lade det gaa ud i Verden.