315 / 358
36
3/Y
CHR. L. S I M O N S E N S E F T E R F Ø L G E R E
haanden at højne og hæve sin Forretnings Niveau. Men det fuldstændige og afgø
rende Brud medFortiden faldt det ganske naturligt ikke i hans Lod at gennemføre,
det sketeførst, da et nyt Slægtled rykkede op, da Simonsen, efter 28 Aars ihær
dige og dygtige Virksomhed, i 1892 overdrog Firmaet til sin mangeaarige Med
hjælper C. A. H a g em e is te r og sin Søn C. B. Simonsen.
Ganske symbolsk flyttedes samti
dig Forretningen til et nyt Lokale:
det saakaldte »skarpe Hjørne« af
Frederiksberggade, det samme Sted
som nu, men den Gang var Bygnin
gen, som laa der, graa og gammel —
og vel var man nu fra Kælderen
kommen op i Stuen, men derved
paa en Maade lidt for højt: for at
komme derop skulde Kunden stige
op ad en gammel stejl Stentrappe.
Dog, var Huset og Trappen gamle,
var til Gengæld Folkene i Butiken
unge — og vel kendte med Nutidens
Fordringer. Det gjaldt om at skabe
en Forretning, hvori en virkelig Herre
kunde blive »klædt paa«, klædt paa
comme il fau t
— fra inderst til yderst,
fra Top til Taa, fra Skjorten til Re-
dingote’n, ja fra »Uldtrøjen« til Ulster-
coat’en, som fra Strømperne til Flip
pen, ja fra Støvlerne til Hatten. Og
samtidig skulde Snittet være fixt og
Stofferne moderne — just hvad Eng
lænderne med ét Ord fyndigt og træf
fende kalder
fashionable.
Med dette Maal for Øje tog de
nye Chefer fat: Klædevarerne impor
terede de direkte fra Udlandet, særlig
fra England, de oprettede et første
Klasses Skræderi og skabte sig en
h o v e d f o r r e t n i n g e n
f r e d e r i k s r e r g g a d e
40
Specialitets-Artikel
i
det nu saa be
kendte »Stjernelinned«.
Paa denne Basis arbejdede de videre og videre, sørgede efterhaanden for at faa
knyttet de bedst mulige Svende til deres Systuer, faa de eleganteste og solideste Stof
fer fra deres Leverandører, de nyeste og for vort Klima og vor Smag mest passende
Moder ved hyppige og regelmæssige Forretningsrejser i Udlandet.
Der var dog i een Henseende, at Firmaets Indehavere midt oppe i den rastløse
Fremgang stadig syntes, at man ligesom kom til kort:
Lokalet
føltes forholdsvis snart
som baade for snævert og for lidet nutidssvarende — Rammen passede ikke rigtigt
til det stilfulde Indhold.