S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

BRØDRENE DRAGSTED

H O F J U V E L E R E R E OG HO FGULD SMEDE

e n

30. November i Aar, 1904, er det halvtredsindstyve Aar siden, at den For

retning blev grundlagt, som nu ejes af

Brødrene

Dragsted. Det var deres Fa

der, »gamle Dragsted«, der paa hin Dag tog Borgerskab som Guldsmed.

A m t N ik o la j D ra g s te d var født i Kjerteminde den 9. Juni 1819. Han blev

først Bagerdreng, men hans Hu stod til at have med haardere og mere genstridige

Stoffer at gøre end den bløde Brød-Dejg, og 17 Aar gammel kom han derfor i Guld

smedelære. Store var Fordringerne til Faget just ikke den Gang, med en for Nutids

øjne ret naiv Snustobaksdaase af Sølv slap han gennem Svendeprøven, men da han

saa kom her til Hovedstaden og fik Arbejde paa Hof-Juvelerer A. Michelsens Værk

sted, viste det sig snart, hvad for rige Udviklings-Muligheder der egentlig boede i

ham. Det var atter her H e ts ch , det danske Haandværks store Velgører, som ved en

Dag tilfældig at se nogle af hans Tegninger fik opdaget, hvilke Løfter disse gav —

og dette gav Stødet til, at Dragsted fik den Uddannelse, hans Evner behøvede og

fortjente. Han blev Elev af Kunstakademiet, vandt den lille Sølvmedaille, fik Sti-

pendiehjælp til en Studierejse, og da han kom hjem herfra, kunde han med Bette

føle sig — og nedsætte sig — som Mester.

Ikke, at han begyndte med at slaa stort paa,

det

laa nu en Gang hans støtte og

sindige Natur saare fjernt! Nej, at gaa gradvis frem, men stadig frem a d , aldrig til

bage — gaa fra det Smaa til det Store, prøve forsigtigt Fodfæstet, men saa ogsaa

træde Skridtet djærvt og sikkert, saaledes var det »gamle« Dragsteds Art, længe før

ban virkelig blev gammel. Snarere voxede Dristigheden med Aarene: frejdigere og

frejdigere paatog han sig større og større Opgaver, saa

sikker

i sin Udførelse følte han

sig efterhaanden. I sit 75. Aar fejrede han saaledes sit 40-aarige Mester-Jubilæum ved at

fuldføre den navnkundige »Nationalpokal« med Statuetter af vore Søhelte paa Laag og

Sider — et sandt Pragtstykke af Sølvsmedekunst. Blandt hans første store Arbejder

skal nævnes Guldhornet fra de danske Kvinder til Digteren Ingemann. Saa stort et

By er der alene gaaet af disse to Arbejder, at man let forstaar, hans Kollegaer i

Faget gav deres Agtelse og Beundring det for dem saa naturlige Udtryk: at

stille ham paa den første Plads iblandt sig: fra 1880 til sin Død var Dragsted Oldermand

i Guldsmedelauget. Og da dette i 1885 fejrede sin 200-aarige Bestaaen, blev Dragsted

belønnet med Fortjenstmedaillen i Guld.

I gamle Dragsted havde man Typen paa den virkelige Kunsthaandværker: en

Mand med en Kunstners skabende Fantasi, en Kunstdyrkers fine og indtrængende

Kendskab til alle Stilarter og en Teknikers aldrig svigtende Fortrolighed med Mate

rialet og dets rette Behandling.

Naar hans Sønner, F r a n t s og A lfred D ra g s te d , har kunnet fortsætte Traditio

nen og ført Forretningen frem til nye og store Sejre, saa skyldes det netop de selv

samme Egenskaber, »dem de i Arv efter Faderen fik«. F r a n ts , der er født i 1852,

er særlig uddannet i Faderens Specialitet: Ciselering og Sølvarbejde, medens den

4 Aar yngre A lfred fornemmelig har kastet sig over Juvel- og Emaillekun-