309 / 358
4ft
3b(o
B E R N H A R D H E R T Z
BERNHARD HERTZ
GEORG HERTZ
en virkelig Masseartikel, ind
rettede han resolut Maskin
kraft til Valsning og Matte
ring. Han tik ved denne sin
Resoluthed et Forspring for
Tyskerne og gjorde en kolos
sal Forretning.
1880 udstillede han i Hol
land og fik ogsaa der Sølv-
medaille.
Men det laa i Hertz’ Natur
stadig at ville videre og vi
dere: da der efter vor ud
mærkede Stengravør Schultz’
Død ikke var Nogen her
hjemme til at optage hans
Gerning, sendte Hertz i 1882 en af sine udlærte Gravører til Udlandet, for at han
kunde hjembringe fornødent Kendskab til Stenslibning. Saaledes tik Hertz en ny Streng
paa sin Bue — paa hans Fabrik udføres Vaaben- og Monogram-Gravering i Sten for
hele Skandinavien!
Samme Aar valgtes han af Guldsmedelauget til Delegeret i Regeringskommissionen
angaaende Stemplingen af ædle Metaller — Frugten af dennes Arbejde blev, som be
kendt, Loven af 5. April 1888. Det kan forøvrigt i denne Sammenhæng endnu nævnes,
at Lauget ligeledes har valgt B. H. til at forestaa Opførelsen af en Fribolig for Me
stre og Arbejdere og til Formand for Byggeforeningen.
Fra Firsernes Begyndelse begyndte Hertz at lade Sverige og Norge regelmæssig
berejse. 1887 var Kundekredsen voxet saa stærkt, at der maatte bygges en ny Fabrik
i St. Kongensgade 23 — denne beskæftiger nu c. 60 Arbejdere og Lærlinge.
Paa den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1888 udstillede Hertz en stor Samling
Smykker i
svensk
Smag og Stil, og hans Afsætning i dette Land tiltog derved saa
vældigt, at han i 1898 ligefrem maatte etablere et Lager i Stockholm. Samtidig om
dannedes denne Gren af hans Virksomhed til et særligt Aktieselskab: »Aktiebolaget
Bernhard Hertz«. Som Forretningsfører heri er ansat Firmaets tidligere Rejsende,
Axel Rosin, medens samtidig Vilhelm Drøhse, som har arbejdet hos Hertz, er Leder
af et til Aktieselskabet knyttet Juvelerværksted, der alene beskæftiger 20 Mand. Guld-
og Sølvvarerne leveres fra Fabriken i Kjøbenhavn.
1889 deltog Hertz paany i Pariserudstillingen og fik atter Sølvmedaille.
1892 optog han sin Nevø, Georg Hertz, som Compagnon.
Aaret efter udstillede Firmaet Bernhard Hertz paa Verdensudstillingen i Chicago
og fik ogsaa her Udmærkelse. Personlig besøgte han Udstillingen, og paa
sin
Vis
lærte han atter noget nyt: Amerikanernes særegne Maade at behandle Metaller paa.
Ved sin Hjemkomst tog han denne Methode rettidig op og fik sin Fabrikation bragt
paa Tidens Højde.
Endelig i 1904 har Hertz med sin vante Utrættelighed heldigt og dygtigt optaget
en hel ny Branche, nemlig Emaillearbejdet, som for Øjeblikket er Tidens Løsen i
dette Fag!