304 / 358
K J Ø B E N H A V N
1841—46), lærte han da ogsaa sit Fag til Fuldkommenhed. Samtidig deltog han med
Liv og Lyst i sine danske Kammeraters Samfærd: her traf han en Række højtbe-
gavede, unge Mænd, der senere vandt sig bekendte Navne: Professor A d o lf S te e n ,
Højesteretsadvokat G u s ta v B ro c k , Rustmester C h r i s t e n s e n , Finerskærer H. C.
F r e d e r i k s e n , Bogtrykker S a lly B. S a lo m o n s e n osv.
I de unge Aar slaar Hjertet varmt, ikke mindst, naar i Udlændighed Lands
mandskab og fælles Begejstring for Tidens Tanker fører En sammen — og det
var just Tilfældet her. Da Lund kort før Christian V lII’s Død vendte tilbage til sit
Fædreland, var det som udpræget Frihedsmand.
Han vilde være
selvstændig
— det var det Forsæt, han vendte tilbage med, og
FIRMAETS NUVÆRENDE FORRETNINGSLOKALER
han gennemførte det med jernfast Villie. Da han efter at have løst Borgerskab som
Skræder den 18. Maj 1847 nedsatte sig i en mindre Butik i Grønnegade, gik det til
en Begyndelse kun saare smaat: der maatte voves, saa han, for at vindes. Saa flyt
tede han resolut sit »Pariserskræderi« hen paa Kongens Nytorv og aabnede i Nr. 24
et Etablissement, som efter Datidens Forhold var baade stort og flot anlagt. Og nu
slog han an — erobrede sig en fin og betalingsdygtig Kundekreds, som netop vilde
have Klæder, der sad g o d t, ikke hjemmegjort »Vadmel«, men smukke og solide
Stoffer.
Det var en politisk bevæget Tid, han kom hjem til, og med Liv og Sjæl slut
tede han sig til Frihedspartiet. Samme Aar, han etablerer sig, er han med til at
danne »Haandværkerdannelsesforeningen« — i Forvejen var allerede gaaet Stiftelsen
af Læseforeningen (1836), Industriforeningen (1838) og Haandværkerforeningen (1840),