S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

J. R. LUND

Det var fra

Paris,

hin Tids farende

Haandværksmand havde hentet sin frie

Holdning hjem, i Seinestadens Luft han

havde indsuget Friheds-Længsel og Friheds-

Tro, — det var ogsaa derovre, han var truf

fen sammen med de Landsmænd af det

»lærde Laug«, som siden efter skulde blive

hans Fæller og Førere i den hjemlige Kamp

for Frihed. Det var den »frie, stærke« Aand

i Fyrrernes Frankrig, som bandt de unge

Mænd broderlig sammen og gav dem Haab

og Mod til med denne Kamp som Maal at

drage tilbage til deres Fædreland. Store og

dristige var de Tanker, som i hine Aar blev

tænkt i Paris’ Værksteder og Studerekamre,

vel skikkede til at ene Ungdom i fælles Be

gejstring — og særpræge dem for Resten

af deres Liv.

Om Ingen gjaldt dette mere end

0111

J o h a n R a sm u s L u n d , som j ust var iblandt

de unge danske Haandværkere, der i denne

store Rrydning's-Tid opholdt sig i Paris. Han

var født i Kjøbenhavn den 13. December

1822, og hans Fader var, betegnende nok,

Frimester

(altsaa udenfor Lauget) i Snedker

faget. Da Drengen var konfirmeret, blev han først anbragt hos en Købmand i Hille

rød, men kom kun kort efter i Skræderlære hos en Slægtning i Horsens, og her blev

han Svend den 4.Oktober 1841.Faa Aar før var der udkommet en kongelig Plakat,

som forbød danskeHaand værkssvende paa deres Vandringer at besøge eller opholde

sig i Lande, »hvor Associationer og Forsamlinger af Haand værkssvende taaltes« —

Meningen hermed var især at holde de unge Mennesker borte fra det »revolutionære«

Frankrig! Men ligesom denne »krænkende og ufortjente Mistillid til den danske Haand-

værkerstand« strax. blev modtagen med skarp Protest af denne Stand, saa forfejlede

den ogsaa fuldstændig sin Virkning: Haandværkeren satte sig ej alene simpelthen ud

over den, men selve Paris fik nu netop forøget Tiltrækningskraft. Og det var da og

saa didhen, den unge Lund skyndsomst styrede sin Kurs.

Men for en

Skræder

var det nu mere naturligt end for nogen Anden: gennem

Aarhundreder havde Paris været

Modens

Dronning, som den endnu ubestridt er det

for Damedragtens Vedkommende, — det var først langt senere end Fyrrerne, at

Sceptret tabtes paa HeiTcskræderiets Felt: efter gammel Skik skal nemlig Herre

moden altid frembæres af en kongelig Person og skabes derfor ikke let i en Repu

blik. Og dog turde ogsaa paa dette Omraade Paris’ Indflydelse, efter at Edward VII

fra galant Prince of Wales er bleven graanet, gravalvorlig Monark og Landefader,

paany være i afgjort Stigning.

Dog, som sagt,

den

Gang, da Lund drog til Frankrigs Hovedstad, var det saa

helt utvivlsomt det rette Sted for

Snit

Facon,

og i de Aar, han blev derovre (fra

FIRMAETS TIDLIGERE FORRETNINGSLOKALE