J. R. LUND
PARISERETABLISSEMENT
B
l a n d t
»Mændene fra 1848« spiller
Haandværkeren
en langt større Rolle, end de
fleste nuomstunder aner. Man forestiller sig almindelig, at Fyrgetyvernes Friheds
bevægelse først og væsent-
____
Foden af Theaterplaka-
terne, med andre Ord: en
forskelsløs Masse. Opfor
dres man saa til nærmere
Eftertanke, tror man svagt
at kunne mindes, der dog
vistnok stikker Bonde-Fy
siognomier frem fra Mæng
den — »naar Tider vorde
onde, kald Konge paa din
Bonde« og »Danmark gen
nem Nød og Fare bæres
skal af sin stærke, frie
Bondestand«, saaledes lød
jo Sangen den Gang!
Men Virkeligheden var
en ganske anden : hin stolte
Rejsning var saa at sige helt
og holdent en
By-
og
Borgerbevægelse
, hvor »Aandens Mænd« vel nok gik i Spidsen,
men »Haandens Mænd« kom dem lige i Hælene — den nnge Haandværksmester var
netop efter »Studenten« Frihedstidens fornemste
Type
, og »ham fulgte vel hundrede
Svende«: just saaledes blev det til et helt Tog!
ligst havde et
akademisk
Snit — det er Studenter-
Førerne, PI o u g og O rla
L e h m a n n s trodsigt-bur-
scbikose, aandsaristokrati
ske Ansigtstræk, som for
Nutidsbevidstheden giver
Billedet af hin Tid dets
Profil. Paa Erindringens
Historie-Relief gaar disse
»Herrer i Aandernes Rige«
forrest i Frihedstoget og
samler hele Opmærksom
heden om sig — bagefter
kommer blot »Folket« el
ler
der
danske Mænd og Kvin-
« som det hedder paa
J. R. LUND
Thi har den ellers spredte Hoh
paa Livets stille Baner
engang adlydt det samme Raab
og fulgt de samme Faner;
har Høj og Lav og Rig og Arm
af samme Tanke følt sig varm,
af samme Fryd og samme Harm
— var det i Otf og Fyrre!