S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

J. R. L UND

den danske Herreverden ind paa at bruge

engelske

Stoffer og lærte den at vurdere

deres smagfulde Soliditet.

Overhovedet falder Lunds Glansperiode just i hin økonomisk saa glimrende Pe

riode herhjemme, som strækker sig fra Tresernes til Halvfjerdsernes Midte: han var

i dette Tiaar ubestridt den første og største i sit Fag her paa Pladsen. Fra hin Tid

stammer ogsaa hans store

svenske

Klientel, der siden da har bevaret sig trofast ned

gennem de skiftende Tider, og som endnu den Dag i Dag er en stor Støtte for Firmaet.

Det siger sig selv, at medens han saaledes fra ingenting skabte sig en saa stor

og anset Forretning, maatte han lade Politiken fare og vie sig helt til sin Gerning.

Men til at virke for sine

Fagfæller,

fandt han dog stadig Tid. Da Skræderlauget faldt

bort i 1862, fik han stiftet Skrædernes Mesterforening, hvis Formand han siden var

i samfulde 24 Aar, og i denne sin Egenskab udførte han et meget betydeligt Arbejde,

saaledes bidrog han væsentlig til Oprettelsen af Skrædermestrenes Stiftelse, Syge

kasse, Begravelseskasse osv. Han lagde da ogsaa Grundstenen til Foreningens

Formue ved en sjælden uegennyttig Handling: da han nemlig i 1864 af Regerings

myndighederne fik Tilbud om Overtagelsen af Soldaternes Beklædning, udvirkede

ban, at denne vældige Entreprise, der kunde have skaffet ham selv en saa betyde

lig Fortjeneste, overdroges til Mesterforeningen som saadan, saa at Fortjenesten kom

samtlige kjøbenhavnske Mestre til Gode.

Det enkelte Træk viser egentlig hele Manden, som han v a r : en storstilet Natur,

rundhaandet og uegennyttig, en udpræget Personlighed, som fulgte sit eget Hoved og

gik sine egne Veje —

sære

Veje, tilføjedes der ofte af de Haandværker-Kollegaer, som

selv kun kendte den lige, slagne Landevej! Men ogsaa disse var ligesaa redebonne

som de, der forstod ham bedre, til stedse at anerkende lians Retsind og gode Hjerte.

Den 29. April 1893 afgik han ved Døden, hans Enke overtog Forretningen, og

paa lians unge, da kun 19-aarige Søn, Aage B. L u n d , kom nu med ét hele Dagens

Byrde til at hvile. Det var ingen let Arv at løfte, men meget hjalp det netop, han

var saa ung, han ikke helt forstod Opgavens Vanskelighed: i Stedet for at lade sig

tynge til Jorden af sit store Ansvar, tog han frejdig og ufortrøden fat, og det har da

ogsaa lønnet sig.

J. R. Lunds Pariseretablissement

, af hvilket Aage B. Lund siden 1.

Febr. 1899 er Eneindehaver, staar fremdeles som et af Hovedstadens første Herre-

skræderier og hævder saaledes stolt sit gamle Ry. Ikke alene overfor Kunderne har

A. Lund bygget videre paa Traditionerne, men ogsaa i Forholdet ti]

Arbejderne:

den

Dag i Dag har han Arbejdere i sin Tjeneste, som har været knyttede til Firmaet

i 25, 30 ja 50 Aar. Samtidig er Forretningen udvidet til i stort Omfang ogsaa at

omfatte U n ifo rm s-Arbejde, ikke mindst til

svenske

Officerer.

Til næste Aar har Firmaet bestaaet i 60 Aar, tør saaledes med fuld Føje kaldes

gammel

ærværdig

Forretning. Et Besøg i Firmaets nye, elegant udstyrede Lo

kaler i Mezzaninetagen, Kongens Nytorv

, vil imidlertid hurtig overbevise Enhver

om, at det ikke

alene

er en gammel Forretning, men samtidig en

urmoderne

, som

stadig er et Skridt forud for Smagens og Modens lunefulde Hast.

Og saaledes bør det ogsaa være: den store Nutids-Skræder maa som en ærbø

dig Kavaler stadig gaa

foran

og lyse Vej for Hendes Majestæt Moden, saa at ingen

ret ved, om det er

hende,

som foretrækker at gaa bagest, eller

ham,

som ligefrem

fører an.