308 / 358
3 t S
BERNHARD HERTZ
D
e t
er en netop ligesaa uretfærdig som udbredt Miskendelse af vore jødiske
Medborgere, at »egentlig« kun Handel og Pengevæsen »ligger for« dem! At Jø
derne i Aarhundreder kun drev dette Erhverv, er vel sandt, thi den middelalderlige
Barbarisme levnede dem simpelthen intet andet, men om Racens Anlæg beviser
dette selvfølgelig intet. Og her i Danmark, hvor man tidligere end i de fleste andre
Lande gav Jøderne menneskeværdige Kaar, viste det sig ogsaa snart, at der baade
var Lyst og Evner i saa at sige alle Retninger. Tidlig herhjemme træffer vi derfor
den
jødiske Haandværker
som landskendt Type.
Af saadan Haandværker-Herkomst er just B e r n h a r d H e r tz , der fødtes her
i Staden
8
. Februar 1834. Bedstefaderen var Bager, Faderen Garver. At Bernhard
blev sat i Haandværkerlære, faldt derfor af sig selv. Efter i fem Aar at have
været Lærling hos en kjøbenhavnsk Guldsmed, gik han som Svend til Udlan
det og begyndte efter Datidens Skik sine »Vandreaar«. For Bernhard Hertz kom
disse til at vare lige op til Kriseaaret 1857 — da vendte han tilbage til sit Fædreland
efter at have arbejdet baade i Stuttgart, Pforzheim, Genf, Paris og London. Alle
vegne havde han brugt sine Øjne og sin Tid vel, studeret sit Fag teknisk og kunst
nerisk til Bunden; men den værdifuldeste Kundskab, han hjembragte, var en ny ke
misk Maade, hvorpaa der kunde gives det matte Guldarbejde en hel anden Glans
end hidtil kendt herhjemme. Nok er det, Bernhard Hertz kom alene herved rig
hjem — vel at mærke paa Erfaring og Duelighed, Penge havde han ingen af, og For
holdene herhjemme var efter Krisen just langtfra opmuntrende: hvor skulde der
efter slig en Lande-Ulykke kunne blive Raad til at købe Guldtøj? Intet Under, Faget
laa helt dødt hen.
Hertz gjorde imidlertid sit Mesterstykke, fik det antaget den 26. April 1858, solgte
det til Frederik YII for 300 Rdl., og med disse Penge begyndte han saa paa egen
Haand, blot med et Par Lærlinge, og paa Grund af sine Guldvarers særegne Glans
fik han dem da ogsaa forholdsvis hurtigt afsatte til kjøbenhavnske Guldsmede, der
holdt Butiker — direkte Salg til Publikum har altid ligget uden for Forretningen.
Efter knap to Aars Forløb var han allerede saa vidt, at han kunde antage Arbej
dere, og i 1860 tog han derfor Borgerskab.
Hertz begyndte nu paa de moderne Blomstermotiver og oldnordisk Smykkear
bejde — Efterligninger af vor Oldtids Bronzeornamenter i Guld —, som slog vældig
an hos Publikum, og han fik derved efterhaanden alle Guldsmede her i Landet og
i Norge til Kunder. Han indsaa imidlertid, at for den danske Købeevne maatte der
skabes billige Ting, og han grundede derfor i 1868, samtidig med at Forretningen
flyttede fra Rosenborggade til St. Kongensgade 27, et Værksted i stor Stil — efter
Datidens Forhold et Mønsterværksted, hvor norske og svenske Guldsmede snart kom
i stadigt Besøg for at gøre Indkøb.
1878 udstillede Hertz sine oldnordiske Smykker paa Pariserudstillingen og tog
Sølvmedaillen. Selv saa han paa denne Udstilling det første med Sand matslaaede
Metal, og ved sin Hjemkomst forsøgte han derefter at fremstille sine Oldtidssmykker
i Sølv. Da dette lykkedes, og det derefter stod Hertz klart, at der herved var skabt