69 / 358
64
KJØBENHAVNS MEKANISKE NET- OG GARNFABRIK, N. P. UTZON
Senere har Fabriken faaet Guldmedailler paa de internationale Fiskeriudstillin
ger i Antwerpen 1894, Stockholm 1897, Bergen 1898, St. Petersborg 1902.
Som Fabrikationen i Hovedtrækkene synes enkel, saaledes præges Livet i Fabri
ken af en velgørende Orden, Ro og Sikkerhed. I disse store, renlige Lokaler paa ca.
6000 □ Alen Gulvflade, hvortil det fulde Dagslys har Adgang gennem en Glasover
bygning, som udgør Størsteparten af Taget, hersker der en Renhed og Pillenhed,
som maa gøre en Fabriksinspektørs Inspektion til en blot og bar Formalitet.
Det fine rene Arbejdsmateriale efterlader intet Smuds og intet Affald; fra den
isolerede Bygning, hvori Drivkraften findes, trænger ingen Maskinlugt ind i Salene.
Det er Idealet af en Arbejdsplads, og intet Under da, at Arbejderne forbliver her
som Embedsmænd i deres Embede. Hver Maskine passes af en ung Pige. Hun staar
roligt og iagttager Maskinens Gang og griber kun ind, naar Traaden skal fornyes
paa en af Spolerne, eller naar Maskinmestrene gør Omstillinger.
Hun er kommen ind i Forretningen som halvvejs et Barn, uden at kende det
mindste til Virksomheden — saaledes vil man netop helst have det — og er bleven
gradvis uddannet til en dygtig og paalidelig Arbejderske, der ikke gerne siger Net-
fabrikationen Farvel.
Fabriken beskæftiger i Bygningerne paa Mariendalsvej over 100 Personer, des
uden 2—300 Straffefanger, særlig tyske Forbrydere. Der er truffet Arrangement med
det danske og tyske Fængselsvæsen, og baade disse Institutioner og Fabriken er vel
tilfreds med Samarbejdet.
Vil man ret maale, hvilken Betydning denne Fiskenet-Fabrikation har haft for
Fiskeriets Udvikling her i Landet, ses det bedst af, at Fangstværdien i Fabrikens Tid
er stegen fra 5 Millioner Kroner til 15 Millioner Kroner, siden de maskinbundne
Garn vandt Indpas.
Samtidig har den aarlige Indtægts Forøgelse gjort den enkelte Fiskerfamilie be
tydelig mere velstillet.
»De Danske Byerhverv« gaar i sin historiske Del tilbage til hin tjerne Tid for
omtrent 1000 Aar siden, da de store Sildemarkeder i Sundet var Udgangspunktet for
Kjøbenhavns videre Udvikling.
Ikke sjældent stævnede den Gang til Tider over 300,000 fremmede Fiskere og
Købmænd sammen omkring den By, som nu er Danmarks Hovedstad, og fra denne
Sildeperiode stammer i Virkeligheden for en væsentlig Del Kjøbenhavns Tilblivelse.
Disse store »Sildestimer« og »Sildestævner« er vel nu en »saga blott«, — og dog
netop nu, 1000 Aar senere, begynder just
Maskinteknikens
Udvikling atter at gøre
Fiskerispørgsmaalet aktuelt.
Det var da at haabe, at der i lid en s Løb paany maatte komme »Sildestævner«
i Sundet, til Held for Kjøbenhavns forhaabentlig blomstrende Fremtid.