S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

J. L. BINDER & CO.

ULDVARE- OG TÆPPEFABRIK

ellem

Hørsholm og Lyngby, Caroline Mathildes sagnrige Slotsby og »Kongens«,

Klopstocks og Christian Winthers Lyngby, ligger hele J. L. Binders Liv. I

Hørsholm fødtes han som fattigt Barn, i Lyngby døde han som en velstaaende og

anset 72aarig Gubbe. Men iøvrigt gik hans Livsførelse saa langt fra i nogen lige

Linje fra den ene til den anden af disse to hinanden nærliggende Skovidyller, at

den tvertimod slog en stor Bugt det halve Europa rundt. Før Binder slog Rod og

satte eget Bo ved Bredden af den skønne Lyngby Sø, havde han været »farende

Svend« og i Andenmands Tjeneste indtil op imod de Halvhundrede Aar.

J. L. Binder kom til Verden i 1835 og blev som Dreng sat i Lære hos sin »rige«

Slægtning C. Nybølle, der var Tøjfabrikør, som det den Gang hed, o: ejede en saa-

kaldet

Tøjfabrik

(nuværende Nr. 36 i Bredgade).

I hine Aar laa Uldvarefabrikationen helt anderledes her i Landet end nuom

stunder. Valkning af uldne Tøjer var saaledes en selvstændig Industri, og Landet

var fuldt af »Stampe- og Valkeværker«. I Modsætning hertil dannede »Tøjmagerne«

et særligt Laug (Fabriks-Laug) — med Laugsartikler fra 1741 —, hvis Hovedvirk

somhed var at væve den lange, glatte eller kun uregelmæssige krusede Uld, som i

Stedet for at kartes forarbejdedes til Spinding ved at trækkes igennem opvarmede

Staaltænder. Det heraf vævede Tøj blev netop

ikke

valket og var betydeligt tyndere

og lettere end de valkede Uldvarer, hvis Forfærdigelse tilkom de saakaldte »Dug

magere« (Tuchmacher). Ganske naturligt gik efterhaanden »Tøjmageri« og Klæde

fabrikation sammen og udi Et, men oprindelig tilvirkede Tøj magerne ikke egentlig

Klæde, men saadanne uldne Stoffer som Vadmel, Flonel, Multum osv.

Det var i denne Profession, Binder altsaa blev oplært, blev Svend paa Lauget

— og gik saa med sit Svendebrev efter Datidens Skik »paa Vandring« i det Frem

mede. Hele Tyskland gik han rundt paa sin Fod, tog Arbejde saa et Sted, saa et

andet, lærte baade nye Mennesker og Arbejdsmaader at kende — og kom saa hjem

som dygtig og kyndig Fagmand. Intet Under, han straks igen fik Ansættelse paa

Nybølles Fabrik, det var nu blevet nye Tider, Maskinvæsenet havde faaet en uanet

Udvikling, og det gjaldt i høj Grad om at »følge med«. I 70erne blev der utvivl

somt ogsaa fortjent store Penge herhjemme i dette Fag, og under den raske Frem

gang avancerede Binder, som mer og mer voksede sig sammen med Bredgade-F'a-