76 / 358
K J Ø B E N H A V N
71
briken, efterhaanden op til »Mester« og Fabrikbestyrer: paa hans Skuldre hvilede
tilsidst næsten helt og holdent den store Forretnings tekniske Ledelse.
Binder var imidlertid bleven en 48aarig Mand og havde vel tænkt sig at skulle
ende sine Dage paa den Post, han røgtede saa vel. En heldig Skæbne vilde det
imidlertid anderledes: han blev en skønne Dag funden for »gammel i Gaarde«, og
da hans Selvfølelse derved efter
hans
Mening blev traadt for nær, brød han resolut
af — og valgte sin egen Vej.
I 1883 tog han til Lyngby, lejede lidt Dampkraft for nogle Aar hos Pritzel, fik
FABR IKSEKSPED ITIONEN
opstillet et Par Væve — og begyndte saa ganske smaat paa egen Regning. Og det
viste sig hurtigt, han ikke var groet fast paa sit gamle Sted, men først ret kunde
udfolde sine Evners Frodighed, da han blev omplantet i egen Jordbund. Hvad han
havde grundlagt trivedes mellem hans Hænder, 1891 kunde han paa en Husmands
lod nede ved Lyngby Sø, Øst for Jærnbanedæmningen, bygge sig en lille selvstæn
dig Fabrik, sit Speciale havde han hurtig uddannet: Uldtæpper, Svanebay, Flonel
— det var Kram,
han
som ingen anden forstod sig paa at lave! Og nu kom der
Fart i Tingene, Aar for Aar blev Omsætningen større og større.
Imidlertid voksede Sønnen, G eo rg , op. Han er født 1873, kom i Lære paa Fa
derens Fabrik 1888, og efter endt Soldatertjeneste i 1892 rejste han til Udlandet for
som Faderen i hans Tid at erhverve sig en grundig Faguddannelse ved selv at tage
praktisk fat ved Spol og Væv. Og kuriøst nok, nu gentog Faderens Liv sig i Søn
nens, om end selvfølgelig i helt andre Former: Georg Binder drog den samme Vej