81 / 358
D E N KGL . P O R C E L A I N S F A B R I K
ticipantskctb«,
men vel at mærke: et Aktieselskab, som blev til under Enkedronning
Juliane Maries allerhøjeste Auspicier og Protektion.
Hendes afdøde Gemal, Frederik V, havde ligefrem været passioneret i Porcelain,
hvad der just paa hin Tid ogsaa var højeste Mode Evropa rundt. I det 17. Aar-
hundrede havde de forskellige Landes »Asiatiske« Handels-Kompagnier bragt chine-
sisk Porcelain i stigende Mængder til Evropa, og det havde ved alleHoffer gjort
voxende Lykke — saavel Stoffet selv, saa hvidt og skært og blankt og haard t og
gennemsigtig tyndt det var, som ogsaa de sære og brogede Dekorationer. Man til
troede desuden Porcelainet særlige Gaver: alle Vædsker kunde det uden Skade taale
at rumme, men gødes der Gift deri, da brast det sønder. Intet Under, at Efter-
lignelses-Lysten vaag'nede rundt om, og ved Aar 1700 lykkedes det da ogsaa i
Frankrig at fremstille en skuffende Efterligning, det saakaldte »bløde Porcelain«
(pâte tendre),
hvoraf især Sèv res-Fab riken skabte en Række indtagende Sager, i hvilke
Farver og Glasur smeltede fint og yndefuldt sammen. Men først 1709 fandt B ø tt-
g e r (1682—1719), Kong August af Sachsens bestalter Alchymist, ved et Tilfælde den
egentlige Porcelains-Jord (Kaolin), og efter først at have forsøgt sig med — i Ste
det for Guld — atfremstille et ejendommeligt
rødt Porcelain*),
saa han sig nu
med ét i Stand til virkelig at skabe
ægte
Porcelain, altsaa Porcelain, der ganske
var som det cliinesiske.
Den paa Grundlag af denne Opdagelse oprettede Fabrik i M e is sen , hvis Por-
celains-Fabrikation snart viste sig at blive en virkelig Guldgrube, vakte naturligvis
de andre Herskeres og Hoffers heftigste Misundelse, og ved Hjælp af Bestikkelse
søgte man fra alle Sider at lokke Arbejdere fra Meissner-Fabriken til sig for at faa
lært den nye Kunst. 1718 kunde man ad denne Vej grundlægge en Fabrik i Wien,
herfra blev Fabrikations-Hemmeligheden stjaalen til Berlin, i Sèvres fandt man ved
et Tilfælde Kaolin, og saaledes bredte Porcelains-Tilvirkningen sig lidt efter lidt.
Alt dette skærpede ogsaa de danske Kongers Mode-Appetit. Efter at man var
bleven narret af forskellige tyske Humbugmagere, blev der 1755 fundet Porcelains-
jord paa Bornholm, og Frederik Y gjorde nu energiske Forsøg paa at faa anlagt
en egentlig Fabrik. Tvende Sachsere, v. L iih e og Meh l'h o rn , tumlede paa konge
lig Regning i Aarene 1754—62 forgæves med Sagen, den sidste i en Fabrik ved
Blaataarn, men de vundne Resultater faldt ganske utilfredsstillende ud. Fabriken
ved Blaataarn blev saa i 1760 overladt en Franskmand, L o u is F o u r n i e r , og
ham
lykkedes det at fremstille forskellige smukke Porcelains-Genstande, men vel at
mærke af
pâte tendre,
altsaa i Sèvres-Stilen — Kaolinen kom først 1769 i Brug ved
Sèvres-Fabriken —, Smaastykker af en egen blød og zart Ynde, delikate i Farve og
Form , nydelige i Dekorationen, der ligesom forener Meissens Manér og Sèvres
Façon**).
Faa Dage før Frederik Y.s Død maatte imidlertid Fabriken standses paa Grund
af sin overdrevne Bekostelighed, og en kgl. Resolution paabød samtidig baade Four
nier og Mehlhorn at aabenbare Alt, hvad de maatte vide om Porcelains-Tilvirkning,
til Kemikeren H. F. M illie r.
•) En lille Sam ling heraf kan ses paa Rosenborg.
*•) Her er navnlig tænkt paa de ganske vist faa, men meget karakterfulde Stykker, der tindes
paa Rosenborg.