83 / 358
D E N KGL. P O R C E L A I N S F A B R I K
sund og begge Bælterne, det store imellem Sjælland og Fyen, og det lille imellem
Fyen og Jylland«.
Fabriken kom først i Gang Nytaar 1776. Oprindelig toges alle Materialierne til
Porcelains-Massens Tilberedning, baade Kaolin, Sand og Feldspath, fra Bornholm,
til Glasur brugtes Kridt fra Faxe og Flusspath fra Gislov (Skaane). Dette gav da
ogsaa til en Begyndelse »blaagraat« og uigennemsigtigt Porcelain, indtil man be
kvemmede sig til at indføre Kaolinen fra Limoges — betegnende nok, bruges nu
omstunder den bornholmske Porcelainsjord, hvis Fund i sin Tid gav Stødet til Fa
brikens Oprettelse, udelukkende til de Hylstre, der omslutter Porcelainet under Bræn
dingen i Ovnen.
Men det var ikke alene Materialet, det til Begyndelse kneb med, Fabriken led
ogsaa under Mangel paa Arbejdere — i Juli 1775 havde Muller saaledes kun 2
Drejere og 2 Formere. Sidst paa Aaret 1776 lykkedes det imidlertid at faa
en Modellerer Lu p i au hertil fra den højt ansete Porcelains-Fabrik Ftirsten-
berg i Brunsvig, — og i samfulde 19 Aar virkede denne Mand som Modelmester
og kunstnerisk Leder paa yderst fortjenstfuld Vis. Ham skyldes væsentlig de mange
smukke Former paa den kjøbenhavnske Fabriks gamle Vaser og Bordstel, og hans
personlige Dygtighed som Plastiker har givet sig et uforgængeligt Udtryk i den pom
pøse Buste af Juliane Marie. Ogsaa en Bække yndefulde Biscuit-Figurer stammer
antagelig fra hans Haand.
Imidlertid havde den uundgaaelige A. H e n n in g s paa sin sædvanlige pretentiøse
Manér været ude for at fiske i rørt Vande: der var just en Slags Strike i Meis-
sen. Han tik os da ogsaa prakket nogle Sachsere paa Halsen, men med
dem
blev
det ikke til andet end Spektakler, og allerede i Januar 1777 blev de bogstavelig talt
sat paa Porten.
Værre end disse Genvordigheder var det imidlertid, at Fabriken — Intet
solgte!
Driften var dyr, i Aarene 1775 —79 slugte den ikke mindre end henved 124,000 Rdl.
C., og samtidig havde man, bogstavelig taget, ikke solgt saa meget som ét eneste
Stykke. Saare meget maatte kasseres eller blev kun Middelgods, hvad der derimod
lykkedes, blev afleveret til Interessenterne eller til Hoffet og endte saaledes gerne ad
den ene eller anden Vej hos »de høje Herskaber«. Det var derfor i Grunden kun
ganske naturligt, at man i 1779, da man stod og var i den yderste Forlegenhed for
nye Midler til Driftens Fortsættelse, fik det lykkelige Indfald at tilbyde Kongehuset at
overtage Fabriken. Saa reddede Aktionærerne deres Penge, og den danske Konge
fik ligesom andre Potentater sin egen Porcelains-Manufaktur! Ideen slog an, en
kongelig Resolution af 21. April accepterede Tilbudet, og den 29. Juni 1779 blev
Fabriken »den Kongelige Danske Porcelains-Fabrik«. Den 12. Janua r udstedtes der
saa Forbud mod Indførsel af alle Arter af fremmed Porcelain med Undtagelse af
det chinesiske. Og da Fabrikens Udsalg endelig den 1. Marts s. A. blev aabnet for Al
menheden, blev denne for Datidens Bevidsthed ligefrem ophøjede nationale Begiven
hed i et af Datidens Blade — som det hedder i Visen: — »rost paa Latin«.
I 1780 blev der endnu indforskrevet 3 tyske Porcelains-Malere (fra Berlin), som
kunde »tilfredsstille i Figurer, Børn, Landskaber, Blomster og i ethvert forefaldende
Fag« — iblandt disse den særdeles dygtige L e hm a n n . Ogsaa danske og norske Ar