84 / 358
K J Ø B E N H A V N
bejdere var imidlertid komne til, og Fabriken stod saaledes nu fuldt rustet til virkelig
at kunne præstere Noget. Det er da ogsaa en særdeles smuk og karakteristisk Pe
riode i dansk Porcelains Historie, som fra Grundlæggelsen i 1779 strækker sig
op til det 19. Aarhundrede. I »den gamle Fabrik« skriver Bergsøe om den halvt
alvorligt, halvt ironisk: »Fabriken gjorde Vidunder paa Vidunder. Smaa Hyrd
inder med højhælede Sko, smalle om Livet og brede om Barmen, blev i deres
Kniplingsskørter trukne ned mellem Ivornax af højst letsindige Hyrder i guldbrode-
rede Jakker og violette Benklæder. Martialske Soldater med den trekantede Hat paa
Snur og Haanden hvilende paa Kaardefæstet snoede deres Knebelsbart, medens de
skottede ned til den lille Marketenderske, som paa Knæ hældte noget ud af et An
ker, der næsten var ligesaa stort som hun selv. Vaser, hvis Hanke og Halse vred
sig i den usaligste Bococofortvivlelse, hare Hans Majestæts høje Billede og Navne-
ciffer omslynget af Porcelains-Blomster saa fine, at de gik itu, naar man blot aan-
dede paa dem.«
Ja, hin Tid havde
sin
Smag — en Smag, hvortil Porcelainets Stof og den da
brugelige Dekorations-Maade passede rent ud fortrinligt — og den kgl. danske Por-
celainsfabrik gav som oftest denne Smag Udtryk paa en smuk og karakteristisk
Maade, aldrig overdrevent eller excentrisk, maaske heller ej nogensinde raffineret
eller sublimt. Iblandt den Bigdom af plastiske Fremstillinger i Porcelain og Biscuit,
som Bergsøe fornemmelig har haft for Øje — græske Guder, costumerede Cupidoer,
Chinesere, Jægere, Amagere, Matroser, Bissekræmmere, symbolske Figurer, Dyre
grupper osv. — er ikke faa af de bevarede Stykker allerkæreste, fulde af Ynde og
Smaaskælmeri, udførte med en tit rent ud beundringsværdig Formsikkerhed og fin
Sans for Detaillen. Flere af dem præges af et vist dansk Lune — men Luner der
imod, saadanne rigtig forfløjne Bococo-Luner, der er ret som fødte i kokelle Kvinde-
Hjerner — og derfor just hin kvindagtige Stils mest bedaarende Udslag — dem fin
der man kun sjældent i det gamle danske Porcelain.
Til Gengæld ydede den kjøbenliavnske Fabrik i sine Bordstel en saa sund og
fornøjelig Blomster-Dekoration, at lidet udenlandsk Porcelain kan maale sig dermed
i ægte Natursans og mandig Bedelighed. Det gælder saaledes Strøbuketterne og
Blaablomsterne — de samme Egenskaber muliggjorde endelig ogsaa det berømte
F lo r a Danica-S tel*), paa hvilket særlig Bayer bar givet en dekorativ Behandling
af den hele danske Flora.
Flora Danica-Stellet var sin Tids Stolthed, selve Ideen storstilet og dristig—og mange
af de bedste Stykker ere i deres Udførelse ogsaa al Æ re værd. Noget andet er, at den
rent
botaniske
Interesse, Maleren derved bragtes ind paa (hver Genstand er ligefrem
mærket med Angivelser efter Linnés Skema) altfor let maatte tage Magten fra det
dekorative og kunstneriske.
Fra samme Periode stammer endelig det berømte
Muschelmønster
i Blaat under
Glasuren, — en Stilisering af Blommetræets Blade og Blomster — om hvilket vi nu alle
vide, at naar Porcelain har
det
Mønster, saa er det netop
»kjøbenhavnsk
Porcelain!«
Tilvirkningen af dette saavel som af det blaablomstrede blev efterhaanden mer
og mer en Hovedsag for Fabriken: dels gik det efterhaanden op for Styrelsen, at
•) Det opbevares nu paa Rosenborg. Der blev arbejdet paa det uafbrudt lige til 1803, — saa
standsede Kronprins Frederik det!