112 / 120
talrige andre, f. Eks. heraldiske eller
rent dekorative, der ofte forekommer
i store Mængde paa samme Bygning.
Det er ganske lærerigt paa.dette Punkt
at drage en Sammenligning mellem .
hjemlige og udenlandske Eksempler,
mellem den regelrette, næsten per
tentlige Orden, hvormed vi placerer
voreTavler, og den overraskende Ure
gelmæssighed og Overdaadighed,
hvormedltalienerne stror dem udover
deres Architektur. Man behøver blot
at jævnføre Stormbroen med Ponte di
Paglia i Venezia, og Regensen med
Palazzo Bargellos Trappe i Firenze,
for at se Forskellen.
Til saadanne Tavler som ovenfor
beskrevet er Materialet som oftest
Marmor, Sandsten, Skifer og andre
finkornede Sten, og kun sjældnere er
de af Metal. Vil man se Trætavler i
større Mængde, maa man søge til de
smaa tyske Byer, hvor de gamle Hu
ses Bindingsværk selv leverer Mate
rialet til en morsom Læsebog om det
middelalderlige Borgerskab. Indhol
det er væsentlig det samme som i de
øvrige europæiske Byer. Først med
deles, hvornaar og af hvem Huset er
bygget, derefter følger ofte et Bibel-
sted eller maaske en meget verdslig
Udtalelse, undertiden med en snedig
Dobbeltmening som : »Allen die mich
kennen den gebe Gott was sie mir
gönnen«. Ofte røber disse Inskriptio
ner bitter Erfaring eller glad Stolthed,
ofte formaner de Læseren og giver ham
»Gammelt og nyt«.
Hjørneejendommen Vandkunsten-Frederiksholms Kanal.
Her har man bibeholdt den gamle Gadetavle, der fandtes
i det tidligere paa Grunden liggende Hus. Den virker
unægtelig adskilligt festligere end den kommunale Tavle,
der er anbragt oppe i Halvmørket i Skyggen af en Karnap.
gode
Belysningsvæsenets Ejendom. Arch. Rolf Schroeder.
Raad. Paa Lavshusene i Braunschwcig og Hil*
desheimstaarsaaledes- »Wegctrcchtund
gelike so werdct li salich und rike«, ja
i sidstnævnte By retter cn gammel Gejst
lig og Historieskriver fra Bjælken paa
sit Hus en harmfuld og paa Latin affattet
Forbandelse mod Luthers Lære. Saadan
ne smaa Mesterværker løser fortræffeligt
den Opgave, der paalæggcs dem: paa
cn Gang at virke til Oplysning og som
Dekoration.
Naar Talen er om Forskønnelsesbe
stræbelser, er disse imidlertid ikke saa
paakrævede overfor forholdsvis isole
rede Fænomener som disse Mindetavler
af forskellig Art, men saa meget desto
mere overfor saadanne, der som Gade
navne- og Husnummertavler forefindes i
langt større Mængde og Udbredelse.
I Middelalderen havde Gaderne vel
Navne i lignende Mangfoldighed som
105