113 / 120
V A L m æ G M S -
d r J j'L
|
!
:------------- C
Sparekassens Ejendom. Arch. Helweg Moller.
nutildags, men de bar f. Eks. i Paris ingen Be
tegnelse paa Gadehjørnerne før i det syttende
Aarhundrede; Husnumre varligeledes ukendte
og indførtes i Paris først i større Udstrækning
1768. De erstattedes i Praksis ved en Redegørelse
for Nabo- og Genbohusenes Navne eller ved de
talrige Skilte og Tavler, der prydede dem, hvil
ket gjorde enhver Adresseangivelse meget lang
og unøjagtig. En Pariser fra Tiden før det at
tende Aarhundrede har f. Eks. maattet karak
terisere sin Bopæl saaledes:
rué du Marché-
Palu, sur Ja ruélle de Lorberie, tenant å Saint-
Germain le Vieulx,
maison du Papegault
et aux Imaiges Saint-
Jacques et Saint-Kri-
stofle,
mens hans
Adresse i vore Dage
kort og godt er:
Par
vis N. Dame.
Byernes Vækst og
Udvikling har med
ført Nødvendigheden
af en almindelig Be
tegnelse ved Navne-
ogNummertavler.Her
i Byen anvendes saa
godt som overalt de
velkendte kommunale, der fremtræder i et ens
artet Udstyr: blaa Emaillemed hvide Bogstaver,
uden Hensyntagen til den enkelte Bygnings
Tarv. Disse Tavlers bedste Egenskab er deres
overordentlige Tydelighed ved Dagslys saavel
som ved kunstig Belysning: deres mest frem
trædende Ejendommelighed er Klodsethed i
Form og Farvesammensætning. Hvor heldig en
Formforandring er, ser man bedst paa Steder,
som f. Eks. de to Hjørner af Blegdamsvejen og
Fredensgade. der bærer Gadebetegnelsen (i
detteTilfælde: Fredensgade)itoforskellige For
mater. Det ene er det sædvanlige kluntede og
uskonne, mens det andet er spinklere og smuk
kere og simpelthen fremkommer ved at sætte
Gadenavnet i en Linie i Stedet for i to.
Hvad dernæst Farverne angaar, vilde en
Ombytning af dem. saa at den hvide blev Bund
farven. gore Udseendet lettere, uden at berøve
det noget i Henseende til Tydelighed. De ema-
illerede Tavler ved vore Stoppesteder, ved Ride-
og Cyklestier og de smaa Eksemplarer paa
vore Husmure, der anmoder om ikke at spytte
paa Fortovet, demonstrerer alle Sandheden der
af, og de sidste tillige, hvor forfriskende An
vendelsen af en tredie Farve virker.
De kommunale Navnetavler har derfor rin
ge Chance for at passe i Ensemblet, hvor et
saadant forefindes. Paa vore Cement- og Stuk-
fagader og paa de hjemlige Udgaver af den
Schulze-Naumburgske »Zuchthaus« - Stil gør
de mindst Skade, og dog virker de paamalede
Navne mindre anmassende. Men naar først
det drejer sig om Bygninger som Universitets
biblioteket, bliver Disharmonien stærkt iøjne
faldende, for blot at nævne et enkelt Eksem
pel blandt utallige andre, hvor røde Murstens
fagader paa det hæsligste brydes af en grum-
setblaa emailleret Plade. Hvis Bygninger bæ
rer Skilte, er der Chance for yderligere Dis
harmoni som paa Ægirs Apotekets Hjørne med
de smukke Skilte af
P. V. J.
K l i n t ,
hvor
Gadebetegnelsen i sit
kommunale Klæde
bon til Fuldkommen
hed slaar Helheden i
Stykker. Endnu mere
alarmerende er For
holdet paa Hjørnet
af Frederiksholms Ka
nal og Vandkunsten.
De smukke gamle
Marmorplader med de
forgyldte Bogstaver
passer saa godt til de
res moderne Omgivel
ser, men ganske naturligt ikke til de hæslige
Dubletter, der som et sørgeligt Udslag af Smag
løshed er anbragt umiddelbart over dem.
I det hele forekommer disse Tavlers Anbrin
gelse meget vilkaarlig og ofte ganske umoti
veret; saaledes har man anbragt en over Dø
ren til Nyboders gamle Vagt, skønt denne lig
ger midt i et Gadeafsnit; og paa et af Hjørne
husene i Gronningkvarteret finder man højt
oppe paa en Gesims i et skummelt Hjørne
en lille Metalstrimmel, kun fastgjort i det ene
Hjørne, med et Navn, som ingen kan læse.
fordi det er dækket af Støv og Spindelvæv.
Det er derimod sikkert ud fra meget velbe
grundet Kritik, at Bygninger som Det konge-
Nordisk Ulykkesforsikrings Bygning i
Gronningen. Arch. Vilh. Fischer.
Dronningensgade 67.
106