Forskønnelsen

Mærkeligt var det, at Stadsarchitekten er gaaet gan

ske ud af Sagen; siden Forsamlingen fik den smukke

Skrivelse om, hvilken af Planerne der var den bed

ste, har man ikke i alle de Papirer, som har været

til Kaadighed, set nogetsomhelst til Stadsarchitek-

tens Virksomhed, og var der et Omraade, hvor man

netop burde soge hans Raad, var det dog med Hen

syn til Opstillingen af Plakatsøjlerne. Hensynet til

Ledningerne er godt, det indrømmede han, men

der var dog ogsaa andet, der burde tages Hensyn til.

Der rejste sig altsaa en Storm , og hvis man

havde haft en lidt mere smidig Borgmester for 4. Af

deling, end Tilfældet er, kunde man maaske være

sluppet med en lille pæn Storm som ved de andre

Monumentopstillinger, men alle kendte den Mar-

strandske Stejlhed. Navnlig er der visse Personer,

der virker paa Borgmesteren, nemlig, saavidt han

havde erfaret. Kunstnere og Journalister; dem skal

man ikke anbringe for nær ved Borgmesteren, det

fremmer ikke hans P'ojelighed. Man kunde have

sagt, som naturligt var: D et er en P r o v e o p s t i l -

l i n g * ) , og synes man ikke om den, siger vi, at

Proven er faldet mindre heldigt ud, og saa flytter

vi lidt omkring med dem. Selvfølgelig skal de være

et eller andet Sted, men paa et ordentlig Sted, det

har alle været enige om . Men hidtil har Borgme

steren altsaa staaet fast som en Klippe og har ikke

i synderlig Grad bojet sig for den offentlige Me

ning, s o m vi d o g a l l e m e r e e l l e r m i n d r e er

af h æn gi g e af *). Da der ikke blev gjort noget

for at dæmpe Bølgerne, tog Bevægelsen saa stærk

Fart, at hans Gruppe mente, det vilde være rigtigt

at soge at faa Sagen ind i et lidt andet Spor ved at

rette en beskeden Forespørgsel til Magistraten, men

uheldigvis holdt Forsamlingen i 3 Uger ikke Møde,

og i Lobet af dem kom den af Borgmesteren om

talte Banstraale. Han skulde ikke opholde sig ved

dens Form ; efter hans Skon kunde man godt sige

sin Mening klart og tydeligt og bestemt paa en hof

lig Maade, det var ikke absolut nødvendigt, at man,

fordi man vil give sin Mening tilkende, tilsidesætter

de Former, som almindelig anvendes mellem Men

nesker nu til Dags. Men den Side af Sagen var til

at komme over, kunde man blive enig om det an

det, skulde han ikke hænge sig i dette. Henvendel

sen har staaet trykt i Bladene, og Folk, som ikke

er inde i Sagens Forhistorie, maatte nødvendigvis

faa det Indtryk, at disse Plakatsojler er en af Borg

mester

a k s t k a n d s

Ideer — han har jo haft for

skellige Ideer i den Tid, han har været Borgmester

og en af de mest ondskabsfulde. Han kommer

med disse 55 Plakatsojler og stiller dem op paa de

Steder, hvor de er mest generende for Formændene

for alle de Foreninger, der er i K jobenhavn! Folk

ved ikke, at det er en Sag, som der er forhandlet

om igennem mange Aar, i hvilken man har søgt

Assistance, og om hvilken de paagældende For

eninger, hvis Raad man sætter overordentlig Pris

paa ved forskellige Lejligheder, dengang kunde

have henvendt sig til Forsamlingen. Her gælder det

samme som ved Ægteskabet: Man skaJ sige til i

Tide og siden tie stille! Hvis Foreningerne var

kommet, da Plakatsøjlerne var udstillet eller Sporgs

maalet om Typen under Behandling i Borgerrepræ

sentationen og havde sagt: Vi vil sige det i For

vejen rent ud, det er galt, de passer ikke til Byen

ja saa kunde Fejlen være rettet, saa kunde man

maaske være blevet enige om at stryge de 10—

12,000 Kr. paa Budgettet — det slaar ikke til allige

vel

. og saa var man maaske sluppet for megen

Strid. Men der skete ikke det allerfjerneste i den

•) Fremhævet her. B«f.

Retning. Kommunalbestyrelsen fik Lov til at køre

videre og slutte Kontrakt med alle disse Menne

sker, og da det hele var klappet og klart, og man

var bastet og bundet til alle Sider, saa at det ikke

var muligt at slaa kontra, melder de sig med Skri

velser af mer eller mindre behageligt Indhold. Man

kunde altsaa bebrejde disse Foreninger, at de, naar

de endelig af sig selv vilde give Forsamlingen gode

Raad, hvad den som sagt til Tider sætter Pris paa,

ikke er kommet i Tide. Den eneste Fornøjelse, de

nu kan have ud deraf, er, at de kan faa Borgme

steren og 3—4— 5 andre Medlemmer hængt offent

lig i den Forstand, som det her er paatænkt.

Borgmester

M A R S T R A N D

stod altsaa fast i Stor

men og var nu kommen til Forsamlingen med Sa

gen for at spørge om dens Mening, og han skulde

sige Borgmesteren, hvorledes hans Gruppe ser paa

Sagen. Som allerede udviklet, er Sagen flere Aar

gammel, den har gennemgaaet alle Faser, det er

vedtaget, at Opstillingen skulde finde Sted, og at

Kommunen skulde have denne Indtægt, man har

sluttet med de forskellige Mennesker, og selvfølge

lig kan man ikke forandre Principper, som har væ

ret gældende i Kommunalbestyrelsen i mange Aar,

tilmed da ogsaa juridiske Hindringer stiller sig i

Vejen. Men uden at gaa i Detailler skulde han ud

tale, at hans Gruppe unægtelig var af den Mening,

at de Opstillinger, som har fundet Sted, ikke alle

Vegne har været lige heldige, man har ikke taget

med tilstrækkelig nænsom Haand paa Sagen. Om

det er Hensynet til Ledningsnettet eller andre Hen

syn, der bærer Skylden, vidste han ikke, men der

var Ting, som burde rettes og sikkert ogsaa vilde

blive rettet, derom nærede han ikke mindste Tvivl.

Han skulde ikke gennemgaa hele den Række Op

stillinger, som er nævnt i Skrivelsen, men frem

drage en enkelt, som syntes ham typisk, nemlig

Opstillingen paa Vandkunsten. Man har faaet ind

rettet Vandkunsten meget pænt, og der var da

ingen Mening i at opstille en Plakatsøjle, som ode-

lægger det hele. Der kommer ikke mange Menne

sker paa det Sted, og en Plakatsøjle har derfor

ikke meget at gøre der, men kan ligesaa godt staa

el hvilketsomhelst andet Sted i Nabolaget og gøre

akkurat samme Nytte. Han skulde, som sagt, ikke

gaa i Detailler med Hensyn til, hvor Plakatsøjlerne

skulde være og hvor ikke, men kun udtale overfor

Borgmesteren, at de Principper, man i sin Tid gik

med til med Hensyn til Oprettelsen af Plakatsojler,

er man selvfølgelig nodt til at anerkende, men netop

fordi man ikke har taget paa Sagen med nænsom

Haand, vilde det formentlig være heldigt, om man

sogte at faa en lille Smule nyt Blod ind i Afgørel

sen af disse Sager. Det vilde blandt andet medføre

den Fordel for Borgmesteren, at der vilde være flere

at skyde paa, Risikoen er meget mindre, naar man

er flere, end naar man skal staa alene. Efter hans

Mening vilde det være rigtigt, om man i indevæ

rende Mode vedtog at sende Skrivelsen til et Ud-

valg og lod dette drofte Sporgsmaalet med Borg

mesteren. Skulde det saa virkelig være nødvendigt

at flytte en halv Snes af de mest generende Plakat

søjler, vilde den Sag sikkert kunne ordnes, og for-

haabentlig vilde Stemningen dermed falde til Ro.

Koncessionshaverne vilde ikke kunne modsætte

sig det, thi for det forste staar der udtrykkelig i

en Bestemmelse, som de bliver nodt til at bøje sig

for, men desuden havde Kommunalbestyrelsen ved

under Hensyn til Krigen at lade dem trække Sagen

ud fra Marts 1914 til Foraaret 1916, vist dem et

saadant Hensyn, at den til Gengæld havde Krav

paa visse Hensyn fra deres Side. Han skulde altsaa