stedse vist sig overmaade forhand
lingsvenlig overfor Foreningen, men
de Afgørelser, som den samlede Ma
gistrat, der jo er den, der i sidste In
stans tager Ordet, har truffet, lader
egentlig ikke i nogen højere Grad
skinne igennem, at det er med særlig
Glæde, man hidtil har modtaget For
eningens Henvendelser; vi behøver
blot at minde om Nikolai Plads, Ve
sterbros Torv og Frihedsstøtten. Og
var den første Henvendelse, Besty
relsen angaaende Plakatsøjlerne ret
tede til Magistraten, ikke et Tilbud af
bona officia?-------
Fra et af Borgerrepræsentationens
MedlemmersSide fremkom der nogle
Udtalelser om, at Forskønnelsesfor
eningen havde langt større og alvor
ligere Ting paa Samvittigheden (o:
end Plakatsøjlerne, som vedkommen
de Medlem altsaa dermed erkendte,
at Kommunalbestyrelsen havde paa
sin Samvittighed), og blandt disse
Ting, der skulde diskvalificere Fore
ningen i Henseende til at tale med om
det foreliggende Spørgsmaal, frem
droges Storkespringvandet og Brøn
den paa Vesterbros Torv. Hertil maa
vi for sidstnævnte Punkts Vedkom
mende bekende, at vi ikke forstaar,
hvorledes Anbringelsen af
R
a s m u s
H
arboes
smukke Brønd skulde kunne
tynge Bestyrelsens Samvittighed. Saa-
fremt det er det uheldige Murværk
bag Brønden, vedkommende Medlem
tænker paa, maa der gives Bebrejdel
sen anden Adresse. Hvad Storke
springvandet angaar. skal vi bemær
ke, at ligesom Kommunalbestyrelsen
ved enhver Lejlighed — bl. a. ogsaa
denpaagældendeAftenunderBehand-
lingen af en anden af Dagsordenens
Sager — henviser til, at dette eller
hint er vedtaget af en tidligere Kom
munalbestyrelse, og at den siddende
Magistrat og Borgerrepræsentation
ikke har noget Ansvar i saa Hense-
10
ende, maa Bestyrelsen for Foreningen
til Hovedstadens Forskønnelse for
sit Vedkommende paa det bestemte
ste hævde, at heller ikke den kan
gøres ansvarlig for, hvad en tidligere
Bestyrelse (i 1894) foretog sig. Om
dette specielle Punkt skal vi iøvrigt
henvise til, hvad vi har skrevet i For
skønnelsen 1914, Side 18, og 1915
Side 23.
*
Hvad nu Sagens Realitet angaar,
Plakatsøjlernes O p stilling , skal vi
slaa fast, at det af Forhandlingerne
i Borgerrepræsentationen fremgik, at
Sagen — omend efter lidt Modstand
nu glider ind i sit rigtige Leje, idet
det fra alle Sider indrømmedes, at
Sagen var grebet uheldigt an. Besty
relsen, der den 22. Marts bebudede
Afholdelsen af et offentligt Borger
møde som Protest mod den stedfund
ne Anbringelse af Søjlerne paa vore
Torve og Pladser, har derfor anset
det for naturligt og rigtigt at stille
Afholdelsen af nævnte Møde i Bero,
indtil Resultatet af det om Sagen
nedsatte Udvalgs Arbejde foreligger.
Endnu maa vi dog have Lov at frem
sætte nogle Bemærkninger i Anled
ning af, at det er bebrejdet Forenin
gen, at den ikke paa et tidligere Tids
punkt har taget A ffæ re .--------
At vi skulde have de omdispu
terede Plakatsøjler, har jo været en
Kendsgerning lige siden 1913. Af den
da afholdte Konkurrence fremstod
en Type paa Plakatsøjler, der af alle
Parter blev betegnet som den bedste,
og som i og for sig heller ikke kunde
give os Anledning til nogen Bemærk
ning. Bestyrelsen ansaa først sin Ind-
skriden for paakrævet, da det ved
Opstillingen af Søjlen paa Vandkun
sten blev aabenbart. at Søjlerne skul
de opstilles efter ganske uæstetiske
Principper. Saavel Bestyrelsen som