Forskønnelsen

ved Forhandlingernes Slutning foreslaa Sagen hen

vist til et Udvalg.

B o r g m e s t e r JE N S EN

bemærkede overfor

BE CK ER ,

at hvis man vilde un

dersøge Pressearkiverne fra de forløbne Aar, vilde

man se, at Aviserne ikke tav stille, men at de netop

fremhævede, hvad der saa ofte bliver fremhævet,

naar en By begynder paa en ny Ting, som man har

andre Steder, at nu kom Kjobenhavn heldigvis op

paa Højde med de store Byer. Det var overfor den

stærke Glæde, der var over, at Kjobenhavn skulde

have Plakatsojler, at det Udvalg, Taleren selv var

Medlem af, i 1901 udtalte, at naar man anbefalede

det, var det saamænd ikke fordi man i og for sig

troede, at Plakatsøjlerne vilde blive en Forskøn

nelse, men man gik ud fra, at de var bedre end

det, man havde, og at man burde organisere dette

Forhold paa en bedre Maade. Men paa det Tids

punkt var man fra alle Sider — i alt Fald alle de,

der udtalte sig — enig om, at Plakatsøjler var det

eneste saliggørende, og da man havde anvendt Pla

katsøjler andre Steder, var det naturligt, at man

ogsaa gjorde det her.

Nu har det vist sig, at der paa enkelte Steder er

opstillet Sojler, som passer mindre vel i Omgivel

serne, og saa blev der sagt — og det var det, der

foranledigede ham til at tage Ordet — at Stads-

architekten udtalte sig i sin Tid, da Plakatsøjlerne

blev præmierede og bedømte o. s. v., men, sagde

B E CK ER ,

hvor er Stadsarchitekten bleven al? Ja,

med Hensyn til dette maatte han sige følgende: I

Efteraaret meddelte Koncessionshaverne, som jo

har faaet Udsættelse med Afgiftens Erlæggelse un

der Hensyn til Krigssituationen, at nu havde de

faaet lavet en Model af den Søjle, der skulde stilles

op, og de bad Taleren som Kommunens Repræ

sentant overfor Koncessionshaverne om at komme

ud at se paa den. Paa Forespørgsel, om Stadsarchi

tekten havde set paa den, svarede de: Ja, det havde

han, men han vilde iøvrigt blive inviteret til ved

samme Lejlighed at komme ud at se paa den. Mo

dellen stod paa en Tømrerplads ude paa Frederiks

berg, og det første, Taleren sagde, da han saa den,

var: Vor Herre bevares, den er jo alt for stor! Men

baade Hr.

B R AN D T,

som er Fader til det antagne

Udkast, og de øvrige Kunstnere og Architekter, som

var til Stede, erklærede, at i den Henseende var

der ikke noget i Vejen. Der var noget med Hensyn

til Hatten, som man havde eksperimenteret noget

med. Men Hatten hørte med til den præmierede

Plan, saa man kunde ikke sige, at nu skulde den

væk; hvad blev det saa andet end en brudt Søjle

eller en Spids, en Sukkertop, og det var det, man

ikke vilde have. De sagkyndige sagde til ham : De

maa huske paa, at nu staar den som en graa Masse,

men naar der kommer Plakater paa den, vil den se

meget bedre ud. Saa saa han ikke mere til Plakat

søjlerne, før de blev stillet op. Hvor de skal an

bringes, er jo noget, der af mange forskellige Grun

de maa bestemmes af 4de Afdeling, der jo omfatter

alt det tekniske og forsaavidt ogsaa det rent æste

tiske, som Stadsarchitektembedet er lagt ind under

denne Afdeling. Den første Plakatsøjle, han saa

stillet op, var den paa Vesterbrogade ved Colbjom -

sensgade, og alle Forsamlingens Medlemmer vilde

vistnok indrømme, at den paa det Sted ikke er for

stor. Den staar under Træer — ganske vist er Træ

erne nu bladløse og har været det i den Tid, den

har staaet der — og den staar ved en bred Gade,

ikke saa langt fra en stor Bygning. Og saa er der

dette, at Terrainet falder ligefrem baade fra For

tovet og fra Gaden ind derimod. Han blev beroliget

ved at se den; det var mærkeligt at se den ret store

Forskel mellem Virkningen af denne Søjle og Virk

ningen af Modellen. Men han maatte naturligvis

erkende, at der er nogle Steder, hvor de opstillede

Plakatsøjler virker uheldigt. Det var f. Eks. højst

rimeligt, at man ikke burde stille en Plakatsøjle paa

Vandkunsten. Men saa frygteligt som der bliver

skreget op om, forekom den ham egentlig ikke at

virke. Han havde set Modellen virke langt skrække

ligere andre Steder. M en d e t var v i s t n o k ri g

tigt, at de r i k k e s k a l v æ r e n o g e n P l a k a t s ø j l e

d e r h e n n e * ) , og i den Henseende troede han, at

baade de æstetiske Interesser og Selskabets kom

mercielle Interesser kan mødes; for det var vist

rigtigt, at der ikke er nogen særlig stor Fodgænger-

trafik dér, som kan gøre det nødvendigt at have en

Plakatsøjle paa den Plads.

Nu er det rigtigt, at Kommunen har været lang

modig overfor Koncessionshaverne. Paa den anden

Side skulde disse, naar de endelig tog fat paa Sagen,

dog være færdige indenfor en rimelig Tid, og der

blev sagt til dem, at det skulde de være til 1. April

i Aar. Det var rigtigt nok, at Kommunen har sikret

sig at kunne forlange Plakatsojler fjernede uf en

eller anden Grund, men Meningen har jo aldrig

været, at man saadan skulde danse omkring med

dem, som man har gjort med enkelte Monumenter.

Det drejer sig her om et meget stort Antal, og hvis

man skal blive ved at Hytte omkring med dem som

i et Puzzlespil, bliver det let en kostbar Historie.

Nu kunde man nok sige, at da Selskabet har haft

den Kunstner, som har tegnet Søjlen, som sin Ar

chitekt, kunde det maaske nok puu flere Steder

have gjort det, som der er fremhævet burde være

gjort, og som man har gjort paa Kongens Nytorv,

nemlig foist at stille sin Træmodel op og prøve

den, s&aledes at man først stillede den rigtige Søjle

op, naar man fandt et Sted, hvor man var sikker

paa at den ingen Skade gjorde. Det har man nu

ikke gjort, og det kommer Selskabet naturligvis til

at lide under i Retning af Forsinkelse af Sagens

Gennemførelse. Men man maa dog se at faa Spørgs-

maalene afgjort indenfor en nogenlunde rimelig Tid.

Under den foreliggende Situation kunde det ve)

forstaas, at Magistraten, naar der kommer en al

deles bestemt Protest mod at stille Plakatsojler op

paa visse Steder i Byen, altsaa paa hele Pladser,

siger til sig selv: Ja, det maa vi spørge om Borger

repræsentationen er enig i. Hvis man derimod

havde sagt, hvad han havde forstaact var Menin

gen, at der var forskellige Søjler, der stod uheldigt,

og andre, som man frygtede kunde komme til at

staa uheldigt, dersom man ikke tog de fornødne

kunstneriske Hensyn og prøvede sig frem, og hvis

man fra sagkyndig Side endogsaa vilde have til

budt sine bona officia, saa vilde Magistraten natur

ligvis med Glæde have modtaget dette og gerne

have søgt at imødekomme den Opinion, der kunde

være paa dette Punkt. Men saaledes ligger Sagen

jo ikke for. Den ligger for som et Forbud, og man

maatte altsaa vide, hvorledes man vilde stille sig

til det. Forsamlingen stiller sig nu ganske, som

Magistraten har stillet sig; den siger: vi har gen

nem lange Tider beskæftiget os med dette Spørgs-

maal, vi har Uget vor Beslutning, og vi har søgt at

sikre os, saavidt det var menneskelig muligt, det

bedst mulige Resultat med Hensyn til Opstillingen;

i mi d l e r t i d v i s e r det sig, at m an paa f l ere

S t e d e r i kke har vær e t he l di g, det er b e k l a g e

lig t, m en saa maa vi g ø r e det o m o g se at

•j Frem hæ vet her.

R ed.