158 / 238
HAFNIAS PENGEANBR INGELSER
147
Som normale Pengeanbringelser maa derimod betragtes de Værdi
papirsindkøb, der om end i beskedent Omfang saa dog nu og da
foretoges allerede i Hafnias første Aar. Det første af den Slags Ind
køb fandt Sted i Begyndelsen af 1873, da man indkøbte
6
000 Rdlr.
47a pCt.s Landmandsbank-Hypotekobligationer til en Kurs af 10174.
Maaske noget paa Grund af den Forbindelse, der fra Selskabets Stif
telse bestod mellem Hafnia og Landmandsbanken, var det i de føl
gende Aar meget hyppigt, at Valget faldt paa Landmandsbankens
Hypotekobligationer, naar Hafnia havde disponible Midler til Pa
pirsindkøb; men forøvrigt var disse Obligationer jo ogsaa gode An
lægspapirer, der undertiden var fordelagtigere end Kreditforenings
obligationer. I September 1873 motiveres et Indkøb af Landmands
bank-Obligationer netop med en Henvisning til, at Kursen paa Østif
ternes Kreditforenings-Obligationer, som det havde været paa Tale
at købe, var for høj.
Nu og da købte man dog ogsaa en mindre Post Kreditforenings
obligationer— i de første Aar hyppigst Østifternes — og lejlighedsvis
antog man et underhaanden gjort Tilbud om Køb af en eller anden
privat Panteobligation, der kunde erhverves med Fordel, ligesom
det ogsaa hændte, at man udlaante et Beløb mod Pant i en saadan
privat Prioritetsobligation.
Der kan endvidere nævnes Eksempler paa Indkøb af Statsobliga
tioner — kgl. Obligationer som man dengang kaldte dem — og Kom
muneobligationer. Saaledes købtes 1879 et Beløb af 100 000 Ivr. Kø
benhavns Kommuneobligationer til en Kurs af 93
74
pCt. Man har
kort sagt i Hafnias første Levetid benyttet de fleste af de nu brugelige
Anbringelsesmaader, men i det indbyrdes Forhold mellem disses
Benyttelse er der en væsentlig Forskel mellem nu og da.
Værdipapirbeholdningen steg kun langsomt; først i Slutningen af
1880’erne passeres den første Million. At man imidlertid ikke ønskede
den formindsket, fremgå ar af, at man i 1881 som almindelig Begel
vedtog, at ved en eventuel Udtrækning af Obligationer tilhørende
Hafnias Beholdning skulde der samtidigt med Indfrielsen indkøbes
ny Obligationer af samme Slags og til samme Paalydende som de
udtrukne. Endnu 1900 var Beholdningen af Børspapirer kun godt
3 Mill. Kr. stor, medens de direkte Udlaan da var over 1 3 Mill. Kr.;
men fra nu af — især dog efter 19 10 — stiger Papirbeholdningen
stærkt, saa at den 19 10 er ca. 97« Mill. Ivr. og 1920 ikke mindre end
ca. 34 Mill. Kr. Denne stærke Vækst i Obligationsbeholdningen staar
naturligvis i nær Forbindelse med Tilbagegangen i de direkte Udlaan
i fast Ejendom, men iøvrigt har forskellige særlige Forhold i del
sidste Aarti bidraget til denne Vækst. Den udenlandske Forretning
10*