156 / 238
HAFNIAS PENGEANBR INGELSER
145
i Direktionen herskende Uenighed med Hensyn til Spørgsmaalet om
Rentenedsættelse: Tanken om en saadan Nedsættelse kom frem igen,
ogsaa efter at Tankens oprindelige Ophavsmand, Overretssagfører
C. A. Skibsted, var afgaaet ved Døden, og den blev ogsaa realiseret,
om end ikke i det Omfang, Skibsted havde tænkt sig. I el Direktions
møde i Maj 1905 vedtoges det nemlig at nedsætte Renten til 47
2
%
p. a. fra December Termin s. A. for de Prioritetslaan, for hvilke der
begæredes Nedsættelse, og som efter indsendt Attest om Ejendoms
skyld viste sig gode. Og denne Gang var Thiele gaaet med til For
anstaltningen uden Forbehold, medens Gram, da han vedblivende
ikke kunde erkende Nødvendigheden af paa det daværende Tids
punkt at nedsætte Renten for de bestaaende Laan, kun tiltraadte
Beslutningen, fordi han ikke længere vilde modsætte sig sine Kol
legers Ønske i saa Henseende.
løvrigt viser de første Aar af det ny Aarhundrede en afgjort Ven
ding i Hafnias Politik med Hensyn til Middelanbringelsen. De di
rekte Udlaan i fast Ejendom, der i Selskabets første Levetid havde
spillet den langt overvejende Rolle, øges i disse Aar kun meget
lidt; Maksimum naas i 1908 — med godt 15 Mill. Kr. — og derefter
har der været en stadig Tilbagegang i de saaledes anbragte Beløb,
ikke alene relativt, d. v. s. i Forhold til Hafnias stærkt stigende sam
lede Formue, men ogsaa absolut, idet Prioritetslaanene ved Udgan
gen af 1920 var nede paa et Beløb af 1 1 Vs Mill. Kr. Samtidigt linder
en stærk Forøgelse af Kommunelaanene og Beholdningerne af Obli
gationer Sted, men herom nærmere i det følgende.
Naar man efterhaanden indskrænkede de direkte Udlaan til For
del for andre Anbringelsesmaader, var det ikke Rentespørgsmaalet,
der var det afgørende, men den Omstændighed, at Pantelaanene
var besværlige at administrere; den temmelig nødvendige Kontrol
med Panternes Tilstand krævede stadige Rejser til fjernt fra hinan
den liggende Egne af Landet og en Kyndighed ikke alene i Byejen
dommes, men ogsaa i Landejendommes Vurdering, som Direktio
nen ikke altid kunde forudsættes at sidde inde med, og man maatte
derfor til Eftersynet have særlig sagkyndig Bistand. I de første for
Landbruget gunstige Aar var et Eftersyn maaske ikke saa paakræ
vet; men da den stærke Nedgangsperiode meldte sig for Landbru
get i 80’erne, meldte Spørgsmaalet om et effektivt Tilsyn sig ogsaa
med Styrke og krævede sin Afgørelse i positiv Retning. Navnlig i
Begyndelsen af 90’erne er Overretssagfører Skibsted efter Direktio
nens Vedtagelse hyppigt paa Rejser navnlig i Jylland for at efterse
Selskabets Panter dér, og han er paa disse Rejser ledsaget af fhv.
Proprietær C.
G
o v e r t z
J
e n s e n
som særlig sagkyndig Besigtigelses-
10