155 / 238
144
H A F N I A S P E N G E A N B R I N G E L S E R
December s. A. indtil videre kun forlangte Renten af Prioritetslaan
betalt med 4 pCt. p. a. Formanden motiverede sit Forslag med, at
en saadan Imødekommenhed var forretningsmæssig rigtig paa det
daværende I idspunkt, at man, hvis man ikke viste denne Imøde
kommenhed, risikerede at faa Selskabets bedste Pantelaan opsagte
og dermed Hafnias Anseelse som Laaneinstitut væsentlig forringet,
og at man for at faa Selskabets Penge frugtbargjorte da vilde nød
sages til at anbringe dem i Fonds, hvad han ansaa for særlig uhel-
digt.
Formandens Forslag vandt imidlertid ikke Tilslutning hos Direk
tionens to andre Medlemmer, Thiele og Gram, «som i Betragtning
af den ubetinget skadelige Virkning enhver Rentenedsættelse har
for et Livsforsikringsselskab ikke fandt det tilstrækkelig godtgjort,
at den foreslaaedeForanstaltning for Øjeblikket er nødvendig». Der
med var det givet, at Renten foreløbig ikke skulde nedsættes; thi
uden at der i Direktionen var Enighed om en Nedsættelse, kunde
en saadan ikke finde Sted. Delte Princip har forøvrigt aabenbart
ikke været fuldt ud anerkendt af alle Direktionens Medlemmer; thi
det ses at have været indbragt for Kontrolkomitéen til dennes Ud
talelse, der faldt i et Møde i November 1903 og gik ud paa, at Komi
téens Opfattelse var den, «at der til Forandring i Renten af Udlaan
kræves Enstemmighed [i Direktionen] i Afgjørelserne».
Det kan maaske her være paa sin Plads i Forbigaaende at bemærke,
at Kontrolkomitéen ikke oprindelig synes at have været af den Me
ning, at Pengeanbringelserne udelukkende var en Direktionssag,
men at Komitéen her skulde være medbestemmende. Allerede i Be
gyndelsen af 1878 behandledes i et Kontrolkomitémøde en Begæ
ring fra Grosserer Topp om Fastsættelse af en Form for Komitéens
Tilsyn med Anbringelsen af Selskabets Midler. Diskussionen resul
terede dengang i, at det vedtoges, at Direktionen hvert Fjerdingaar
skulde tilstille Kontrolkomitéen en skematisk Oversigt over de i
Kvartalet stedfundne Pengeanbringelser. I et Komitémøde i Novem
ber 1886 rejste Grosserer Topp paa ny en Diskussion om Komitéens
Myndighed med Hensyn til Midlernes Anbringelse; men denne Gang
endte Diskussionen med en klar Erklæring fra Direktionen om, «at
den efter Statuterne maatte ansee det for at være udelukkende Di-
rectionens Ret og Ansvar at tage Bestemmelse om Anbringelsen af
Selskabets Midler». Efter denne Erklæring vedtog Kontrolkomitéen
foreløbig al indskrænke sig til at gennemse Selskabets Panter. Og
ved denne Afgørelse af Kompetencespørgsmaalet er man siden blevet
staaende.
For imidlertid efter denne lille Digression at vende tilbage til den