![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0152.jpg)
H A F N I A S P E N G E A N B R I N G E L S E R
141
saa mange Typer af disse Anlægspapirer at vælge imellem, som der
nu er. De første Kreditforeninger havde jo først for ca. 20 Aar siden
elter Loven af 20. Juni 1850 — begyndt deres Virksomhed, og
der var i 1870 kun
6
Kreditforeninger, hvoraf de 3 var stiftede i
60'erne og altsaa endnu var ret ny. Sammenlignet med den senere
Udvikling var det beskedne Summer, der var udlaant gennem Kredit
foreningerne, der endnu ikke i den almindelige Bevidsthed havde
vundet den grundfæstede Position, de senere har erhvervet sig. En
enkelt Kreditforening var paa Grund af uheldig og letsindig Ledelse
gaaet Fallit i 1863. I de økonomisk gunstige Aar fra 1869 til 1875
stod Kursen paa gode 4 pCt.s Kreditforeningsobligationer omkring
90, men i de daarlige Aar 1876 og 77 gik de ret stærkt ned, saa at
f. Eks. 4 pCt.s «jyske Landejendomme» 1878 stod i 788A, 4 pCt.s
«Østifterne» i 84Va og
472
pCt.s «Vest- og sønderjyske» i 843A. Der
efter kom der atter en stærk Opgang, som 1880 bragte enkelte 4Vs
pCt.s Obligationer op i Pari. Ved Valget af det mest fordelagtige
Papir kunde man altsaa i de Aar, da Kurserne var lavest, opnaa godt
5 pCt. effektiv Rente ved disponible Midlers Anbringelse i Kredit
foreningsobligationer, hvilket jo i og for sig var ganske godt, men
disse Papirers ret stærke Kurssvingninger maatte paa (len anden
Side paavirke de aarlige Regnskabsaflæggelser ret føleligt. Man for-
staar da godt, at man i Hafnias første Levetid ved Pengeanbringelser
fortrinsvis holdt sig til mere stabile Værdiobjekter.
Saadanne forefandtes i Grundejendomme. Udlaan mod Pant i fast
Ejendomvarvel noget besværligereatadministrereend en Beholdning
af Værdipapirer; men paa den anden Side var man saa fri for den
Indflydelse, en stor Obligationsbeholdnings Kurssvingninger kunde
udøve paa Aarsregnskaberne, og man kunde tilmed af de direkte
Udlaan paaregne en højere Rente, end Stats- og Kreditforenings
papirer gennemsnitlig kunde give. Den Rente, Hafnia oprindelig
forlangte for Laan mod Pant i fast Ejendom, var 5 pCt.; men des
uden forlangtes altid en Provision, der kunde være noget forskellig,
men som Regel var 4 pCt. Og der var Laansøgere nok, der hellere
vilde have Laan paa disse Vilkaar end at gaa til Kreditforeningerne,
hvor de ganske vist kunde slippe med en lavere Rente, men saa
ogsaa maatte tage det med Kasseobligationernes Salg forbundne
Kurstab, der i de Aar, hvor Kursen var lav, kunde være meget be
tydeligt.
De allerede i længere Tid ved Ydelsen af Prioritetslaan af Hafnia
fulgte Vilkaar fastsloges i et Direklionsmøde den 22. Oktober 1877
som almindeligt gældende ved en saalydende Protokoltilførsel: «Det
vedtoges at fastsætte Vilkaarene for Laan imod Pant i faste Eiendomme