HAFNIAS PENGEANBRINGELSER
N
a a r
man tager Hafnias Regnskab for 1920 for sig og ser, at Sel
skabet nu har Aktiver til et samlet Beløb af over 1 1 7 Mill. Kr.,
vil man forstaa, at Selskabets Finansadministration maa stille ikke
ringe Fordringer til Ledelsens Kendskab til Pengemarkedets veks
lende Forhold. Thi selv om Livsforsikringslovens Bestemmelser
trækker ret snævre Grænser for de Anbringelsesmaader, der er til
ladt for Forsikringsfondets Midler, saa er der dog indenfor de en
kelte tilladte Anbringelsesmaader en ikke helt ringe Bevægelsesfri
hed for den finansielle Administrator. Der findes jo f. Eks. i vore
Dage mangfoldige Typer af Kreditforeningsobligationer, der ganske
vist kun afviger i ringe Grad fra hverandre med Hensyn til det effek
tive Udbytte, de giver; men selv smaa Differencer maa udnyttes, da
de jo dog under Hensyn til de betydelige Beløb, det drejer sig om,
altid vil have nogen Betydning. I det hele taget kræver Administra
tionen af el stort Livsforsikringsselskabs betydelige Midler selvsagt
megen Omsigt.
I Hafnias første Aar laa Forholdene imidlertid i flere Henseender
anderledes end nutildags. Dels var nemlig de Midler, man havde at
anbringe, kun smaa, dels var der ikke mange Anbringelsesmaader
at vælge imellem, naar Sikkerhedshensynet, som naturligvis maatte
sættes i Forgrunden, skulde varetages i tilbørlig Grad, og man dog
samtidig
mindst
skulde opnaa den Rente, der var lagt til Grund for
Tarifernes Beregning. Valget stod da væsentlig kun mellem Stats
obligationer, Kreditforeningsobligationer og direkte Udlaan i fast
Ejendom. Kommunelaan, som i vore Dage spiller en ikke ringe
Rolle for Livsforsikringsselskabernes Pengeanbringelser, var den
gang sjældnere, og om Polieelaan i den Forstand, hvori man nu tager
dette Begreb, nemlig som Laan paa Selskabets egne Policer inden
for Grænserne af disses Tilbagekøbsværdi, kunde der i de første Aar
ikke være Tale; derimod kunde der i enkelte Tilfælde blive Spørgs-
maal om at yde Laan paa Policer i Forbindelse med en solid Selv
skyldnerkaution.
Hvad nu først Statsobligationerne angaar, da stod 4 pCt.s Typen
1869 i en Kurs af omkring 82, og Kursen holdt sig lavind i l 8 7 0 ’erne.
Man kunde altsaa ved Midlernes Anbringelse i Statsobligationer paa
det Tidspunkt regne med en effektiv Rente af henimod 5 pCt. Men
efterhaanden steg Kurserne stærkt, og ind i 80’erne naaede de Pari,
saa at disponible Midler ved at anbringes i Statsobligationer kun
kunde give 4 pCt. Med Hensyn til Kreditforeningsobligationer maa
det bemærkes, at der i Begyndelsen af 1870'erne endnu ikke var nær