169 / 238
158
FORSIKR INGSFORMER , BEREGNINGSGRUNDLAG M. M.
løvrig kan Hafnia selvfølgelig overtage enhver Forsikringsform, som
overhovedet lader sig beregne.
Fra Mundus arvede Hafnia dets Kroneforsikring, en Karensforsik
ring, der kan tegnes som livsvarig Forsikring (Tab. Lm) og Blandet
Livs- og Kapitalforsikring (Tab. LUm), hvortil i 1907 kom en Simpel
Kapitalforsikring (Tab. Am); de tegnes dog kun for visse bestemte
Summer og med Maanedspræmier, der kun kan være et helt Antal
Kroner. Præmiebetalingen er kortvarig.
Hafnia har selvfølgelig ogsaa tegnet Livrenter — og gør det endnu
— under de almindelig benyttede Former. Grundlaget er de samme
Dødelighedstavler, som fra 1872 anvendtes for Forsikringer. Men
Priserne blev i 1895 forhøjet endel. Nogen særlig Anstrængelse har
Hafnia aldrig gjort sig for denne Forsikringsart. Og dog har den
her i den saakaldte «Klosterforsikring» haft en Form, som næppe
noget andet Forsikringsselskab har haft Magen til.
I August 1872 — altsaa faa Maaneder efter Haf;iias Start — mod
tog Selskabet fra daværende Premierløjtnant, Kammerjunker
C
a r l
E
m i l
B
a r d e n f l e t h
et skriftligt Forslag til Optagelse af en ny Form
for Livrenteforsikring for ugifte Kvinder, afhængig saavel af deres
Indtrædelse i Ægtestanden som af deres Død. Dette korslag vandt
Direktionens Bifald, og da Premierløjtnant Bardenfleth fra Vemme
tofte Kloster havde tilvejebragt et Erfaringsmateriale vedrørende
Ægteskabssandsynligheden, der, etterat Ihiele havde behandlet
det, sammen med Hafnias Dødelighedstavle tor Kvinder skulde
danne Grundlaget for den ny Forsikringsform, besluttede man at
optage den foreslaaede Forsikring, som man gav Navn af
Kloster-
forsikring.
Som Navnet angiver, skulde denne Forsikring byde dem,
der ikke kunde faa Gavn af de adelige Klostres Midler, en Livrente,
der lignede Klosterhævingerne. Benten skulde løbe, ensartet eller
stigende, fra en bestemt Alder, til den forsikrede Kvinde blev gift
eller døde. Uagtet denne Form virkelig var udmærket, slog Forsik
ringen aldrig rigtig an — der er kun tegnet 40 af dem i de 50 Aar.
Man mente, at dette sørgelige Besultat tildels skyldtes, at Statsan
stalten udsendte en Tarif for en Forsikringsform, der kaldtes det
samme som Hafnias uden at være baseret paa Giftermaalshyppig-
heden. Snarere maa man vist søge Skylden deri, at Agenterne ikke
kunde faa noget væsenligt i Provision for disse Forsikringer.
Bortset fra det energiske Arbejde, som Hafnias Agenter iøvrig ud
viste, vandt Hafnia frem paa Grund af sine liberale
korsikringsbe
tingelser
og en mere forretningsmæssig Optræden overfor de forsik
rede. Præmierne kunde betales i saa smaa Bater som maanedlige;
de skulde ikke indbetales, men blev opkrævet hos den forsikrede,
og blev de ikke betalt rettidig, var Adgangen til senere at laa For