![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0171.jpg)
160
FORSIKR INGSFORMER , BEREGNINGSGRUNDLAG M. M.
Gennemsnittet for disse 48 Aar er 28 42 pCt., og Udbyttet har alt-
saa udgjort ca.
8
pCt. af den aarlige Præmie. Iler maa dog bemær
kes, at de efter 1905 tegnede Forsikringer ikke deltager i Bonusfor
delingen i de første fem Aar. Til Gengæld er deres Moduler noget
større end de, der gælder for de tidligere tegnede Forsikringer, saa
Resultatet for den enkelte Forsikring bliver omtrent som tidligere.
I Udbyttet havde Hafnia i en Snes Aar et udmærket Vaaben mod
sin værste Konkurrent; senere, da Staten blev tvunget til ogsaa at
give Bonus til sine forsikrede, fik det et andet i Bestemmelsen om,
at den forsikrede, som paa Grund af Ulykkestilfælde eller Sygdom
blev fuldstændig ude af Stand til at erhverve, blev fritaget for at
betale Præmie.
Udbyttet var som sagt et mægtigt Vaaben for Akkvisitionen. Det
er da værd at lægge Mærke til, at Ramm til det yderste var omhyg
gelig med at instruere Agenterne om, at de aldrig maatte love de
forsikrede Udbytte. Gjorde de det alligevel, blev det strængt paatalt.
Og samtidig var han, som allerede sagt, fuldtud enig med Thiele i
at styrke Reserverne paa Udbyttets Bekostning. Hovedreserven var
naturligvis
Præmiereserven
eller
den fornødne Formue,
som den den
gang kaldtes. De første Aar kunde Hafnia ikke afsætte den fulde
Præmiereserve, beregnet efter Nettometoden, fordi det straks afholdt
alle Anskaffelsesomkostninger. Thiele «zillinerede» paa sin egen Fa
çon og derfor meget forsigtig. Forskellen mellem Nettoreserven og
Hafnias Reserve naade sit Maksimum i 1878 og 1879, hvor den
dog kun udgjorde ca. 1 pCt. af Risikoen, d. v. s. godt 100 000 Kr.
For Livrenter beregnedes dog altid mere end Nettoreserve. Efter de
nævnte Aar skærpede man Reglerne for Reservens Beregning og
allerede 1882 — 10 Aar efter Selskabets Stiftelse — naade man den
fulde Reserve. Derefter afsatte Hafnia mere end Nettoreserven for
Forsikringer, idet Thiele reserverede endel ekstra til Sikkerhed og
Drift for de Forsikringer, for hvilke Præmiebetalingen var kortvarig
(eller helt ophørt) samt til Sikkerhed for Ophørende Livsforsikrin
ger. Allerede 1886 begynder man at forøge Præmiereserven yder
ligere, idet man til den henlægger visse Beløb, der i de første Aar
er bestemt ret vilkaarlig efter Selskabets Ævne, men senerehen be
regnes mere rationelt, idet de da er bestemt til at bringe Reserverne
op til, hvad disse vilde blive, om de beregnedes paa en lavere Rente
fod end Grundlagets 4 pCt. Det blev nemlig efter Konverteringen i
Slutningen af 80'erne vanskeligt for Selskabet at holde Gennemsnits
renten af dets anbragte Kapitaler over de 4 pCt. Af nedenstaaende
Tabel over den aarlige Rente vil det ses, at den i det hele og store
har været gunstig for Selskabet (i Gennemsnit 4 43 pCt.).