24 / 238
B E FO L K N IN G S FO R HO L D EN E OMKR ING
1872
13
læse og skrive; 1 1 6 pCt. (1059 Personer) kunde kun læse, og af disse
kunde endda de fem Sjettedele ikke læse Skrift, men kun Tryk. De
resterende 2 pCt. (184 Personer) kunde hverken læse eller skrive,
idet dog mange af dem kunde skrive deres eget Navn; blandt de
1 1 6 pCt., der kunde læse, var der adskillige, der ikke engang havde
denne minimale Skrivefærdighed. Ialt var der blandt det prøvede
Mandskab 225 Personer eller 2 5 pCt., som ikke kunde skrive deres
eget Navn. Lignende Undersøgelser, der havde været foretaget her
hjemme i 1859 og 1860, omfattende ialt 8 844 Soldater, havde givet
omtrent samme Resultat, og en Sammenligning med tilsvarende
Resultater fra Udlandet stillede Danmark paa en fremskudt Plads
i Rækken af Europas Lande med Hensyn til disse elementære Fær
digheder hos Eefolkningen. Imidlertid siger saadanne Undersøgel
ser — selv om man tør anse dem for typiske — naturligvis intet
om, hvor langt Refolkningen er naaet i intellektuel Udvikling, men
konstaterer blot, at et vigtigt Grundlag for en saadan Udvikling er
til Stede.
I Følge en af Statistisk Bureau i 1867 foretaget Undersøgelse af
Folkeundervisningen var det gennemsnitlige Antal Dage, i hvilke
der i det nævnte Aar blev tilbudt et Barn paa Landet Undervisning,
126. Af disse 126 skolepligtige Dage blev der gennemsnitlig forsømt
32 Dage — med eller uden lovlig Grund — saaledes at det Antal
Dage, hvori et Barn paa Landet virkelig nød Undervisning, i Gen
nemsnit kun var ca. 94 i Løbet af et Aar. I Byerne — og særlig da
i København — stillede Forholdene sig i saa Henseende betydelig
gunstigere —navnlig naturligvis i Betalingsskolerne. Disse for Folke
skolens daværende Standpunkt ingenlunde flatterende Oplysninger
tyder jo' ikke paa overvættes store Muligheder for Befolkningens
intellektuelle Opdragelse; men Folkeskolen var jo heldigvis ikke ene
om Kundskabsudbredelsen. Der ses i denne Forbindelse bort fra del
højere Skolevæsen, idet Blikket særlig fæstes paa de Midler til Ud
bredelse af Oplysning, som direkte tager Sigte paa de brede Befolk
ningslag. I saa Henseende maa da for det første peges paa Folke
højskolerne, der allerede omkring 1870 fandtes i ret stort Antal, og
som sikkert bidrog meget til at højne Befolkningens kulturelle Stand
punkt, selv om deres positive Kundskabsmeddelelse var af mere
underordnet Betydning, og der maa dernæst mindes om, al det vai
meget almindeligt, at der baade i By og paa Land holdtes «Aften
skoler» for den voksne Ungdom. I Forbindelse med disse Aften
skoler holdtes der ofte Foredragsmøder; desuden stiftedes der ikke
faa lokale Foredragsforeninger som Regel paa Initiativ al Folkeskole
lærere, Præster eller Højskolelærere, og saadanne Foreninger bidrog