26 / 238
DANSK LIVSFORSIKRING FØR HAFNIA
E
t
er imidlertid Befolkningens Kultur i al Almindelighed, et andet
er dens specielle Livsforsikringskultur, d. v. s. den Forstaaelse,
den har af Livsforsikringen og dennes samfundsmæssige Betydning.
Forudsætningen for, at man skal kunne regne med at finde denne
Forstaaelse i videre Kredse, er naturligvis, at det almindelige Kul
turniveau ligger saa højt, at Livsforsikringstanken overhovedet kan
tilegnes, men hermed er langtfra alt godt; den specielle Livsforsik
ringskultur vokser, overladt til sig selv, meget langsomt. Der maa
derfor udføres et særligt Oplysningsarbejde for at bringe den i til
børlig Vækst, og dette Arbejde er det netop en af Livsforsikrings
selskabernes vigtigste Opgaver at udføre; det kan slet ikke ventes
gjort fra anden Side.
Indtil 1870 var der nu ikke herhjemme gjort saa overmaade meget
for at vække og udvikle Livsforsikringstanken i Befolkningen, men
Tanken havde forøvrigt allerede tidligt givet sig tiere Udslag. Som
Forløbere for Livsforsikringen som Forsørgelsesindretning betrag
ter man saaledes i Almindelighed de oprindelig ved private Foran
staltninger oprettede broderlige Hjælpekasser med forskellige For-
maal, der er kendt under Navn af Understøttelses-, Brudeudstyrs-,
Forsørgelses-, Pensions- og Begravelseskasser etc. Kasser af denne
Art lader sig i deres Udspring forfølge tilbage i en meget fjern For
tid. Saaledes var der allerede til Middelalderens Brodersamfund, de
saakaldte Gilder, ofte knyttet Institutioner med Forsørgelsesformaal
i forskellig Betning; senere var det samme Tilfældet med Hensyn
til de faglige Sammenslutninger — Lavene — og efter Beformatio-
nens Gennemførelse blev det særlig fra Gejstligheden, der nu kunde
stifte Familie, at Bestræbelserne for at sikre de efterlevende udgik.
Der oprettedes rent privat talrige Enkepensionskasser omfattende et
Herred eller et Stift — som den ældste af disse i Danmark nævner
man i Almindelighed
D e n G e js tlig e E n k e k a s s e f o r S jæ lla n d s S t if t
Ira
1659 — og selv om disse Enkekasser kun var meget primitivt orga
niserede og ikke ydede faste, men kun efter Kassernes økonomiske
Evne svingende Enkepensioner, fik de dog en ikke ringe Betydning,
ikke mindst derved, at de aabnede Blikket for det nødvendige i, at
ogsaa de verdslige Embedsmandsklasser lik deres Enkepensions
kasser. Da imidlertid de private gejstlige Enkekasser som nævnt
havde manglet Evne til at udrede uforanderlige faste Overlevelses
renter, og da man ikke mente, at den nødvendige Forpligtelse til at
udrede saadanne, kunde blive virkelig effektiv uden Statens Garanti,
blev Følgen, at man efterhaanden oprettede
s ta ts g a ra n te re d e
Forsør