31 / 238
20
DANSK L IVSFORSIKR ING FØR HAFNIA
ekspatrierede
W . I. K a r u p .
Denne temperamentsfulde Skribent ud
sendte en i Dresden trykt anonym Pjece betitlet:
D e n d a n s k e L iv s f o r -
s ik k r in g s - I n t e llig e n ls og L iv s f o r s ik k r in g s a n s t a lt e n L ’ Im p é r ia le i P a r is
(Critisk belyst af en dansk Assurance-Technicher), Dresden 1868,
og i denne Pjece gennemheglede han med «caustisk Ironi», som han
selv udtrykte sig, sine Modstandere, over hvis Hoveder han lod det
regne med de allerkraftigste Ukvemsord, han raadede over — og det
var ikke faa, hvad enhver, som har lidt Kendskab til Karups Skri
bentvirksomhed, vil være klar over. Den virkelige Værdi af Karups
Forsvar stod ikke i rimeligt Forhold til den Kraft, hvormed han førte
det, og det var en forholdsvis let Sag for Professor C. E. Mundt at vise
Hulheden i Karups Argumentation. I en Modpjece med Titel:
« E n
d a n s k A s s u r a n c e - T e c h n ic h e r s
»
L iu s f o r s ik k r in g s - I n t e llig e n ls .
Critisk be
lyst af C. E. Mundt, Professor (Gyldendal 1868) — en Pjece, der i
Modsætning til Karups var holdt i en værdig Tone — gendrev han
Punkt for Punkt Karups Paastande. Den senere Udvikling viste da
ogsaa til fulde, hvor berettiget Kritiken af
L ’Im p é r ia le
havde været;
thi Selskabet brød senere sammen, efter at det først under den fransk
tyske Krig uden videre havde slettet sine skandinaviske Forsikringer
— antagelig til et Beløb af omkring 10 Mill. Frcs. — fordi de for
sikrede paa Grund af Krigsforholdene ikke kunde blive af med deres
Præmier. Og da de forsikrede senere vilde have deres Policer i Kraft
igen, vilde Selskabet ikke gaa ind herpaa, medmindre de forsikrede
fremskaffede ny Helbredsattester.
Samtidig med, at denne Kampagne førtes herhjemme, forekom der
ude i Europa flere Tilfælde af Sammenbrud blandt Livsforsikrings
selskaber, og det kan derfor ikke undre, at Stemningen i sagkyndige
Kredse var de udenlandske Selskaber afgjort ugunstig. Statsanstalten
forholdt sig under dette Røre helt passiv. Dens bureaukratiske Le
delse var ganske utilbøjelig til at imødekomme selv de mest be
rettigede Ønsker fra det forsikringssøgende Publikums Side. Den
fandt det saaledes, for blot at nævne et Par Eksempler, ganske over
flødigt at lette de forsikrede Præmiernes Erlæggelse ved at indføre
kortere Betalingsterminer end et Aar, og den gjorde sig ingen Ulej
lighed for at indkassere Præmierne; det maatte blive de forsikredes
egen Sag at sørge for rettidig Indsendelse af disse. I Stedet tor at
oprette ny Agenturer, nedlagde Anstalten tværtimod nogle af de
tidligere bestaaende; ved Bedømmelsen af de forsikringssøgendes
Helbredstilstand blev der gaaet meget rigoristisk frem o. s. v. Mere
og mere højrøstet krævede Offentligheden da Reformer med Hensyn
til Statsanstalten, og for saa vidt udeblev disse Reformer heller ikke,
som de to Statsanstalter 1871 afløstes af een, i teknisk Henseende