![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0034.jpg)
C. J . RAMM S T IF T ER HAFNIA
23
til at bedømme disse Metoders Betydning for Livsforsikringsar
bejdet, som han efterhaanden begejstredes for. At udnytte de mo
derne Akkvisitionsformer i et af ham selv oprettet Selskab faldt ham
dog ikke straks ind. Som den dansk-nationalt sindede Mand, han
trods sit sydslesvigske Udspring var, tænkte han i første Række paa
det beklagelige i, at det var
udenlandske
Selskaber, der gennem deres
energiske Akkvisition hjemførte en betydelig Del af de danske Livs
forsikringer, som han mente burde være tegnet i hjemlige Instituter
— det vil under de daværende Forhold sige i Statsanstalten. For
da at bidrage sit til, at denne i Fremtiden kunde faa de Forsikrin
ger, som nu gik til Udlandet, henvendte Ramm sig i 1869 til den
daværende Formand i Statsanstaltens Direktion, forhenværende —
og senere-— Finansminister C. E.
F e n g e r ,
og søgte at vække dennes
Interesse for, at Livsforsikringsanstalten — Livrenteanstaltens Til
gang kom jo for en stor Del af sig selv — ved at optage de mere
moderne Akkvisitionsprincipper kom til at paaføre de udenlandske
herhjemme arbejdende Selskaber en mere virksom Konkurrence
end hidtil. Her var Ramm imidlertid gaaet galt i Byen; thi Fenger,
der var en streng og selvraadig Administrator, viste sig absolut util
bøjelig til at laane Øre til hans Forslag, hvorimod han ikke næg
tede sig den Fornøjelse ironisk at henvise Ramm til selv at oprette et
Selskab, hvis han vilde se sine Ideer realiserede. Trods Fengers af
gjort afvisende Holdning gjorde Ramm dog senere endnu et Forsøg
paa at faa Statsanstalten tii at knæsætte den af ham i Livsforsikrin
gens Interesse ønskede levende Agitation, idet han henvendte sig til
Anstaltens Forretningsfører, S.
H e r t z s p r u n g ,
med Anmodning om
at faa sig overdraget et større Agentur for Statsanstalten, men ogsaa
hos Hertzsprung mødte han kun Overlegenhed og kold Afvisning.
Hermed var Ramm endelig bleven træt af stadig at løbe Panden
mod den Mur af Bureaukratisme, hvormed Statsanstalten omgav sig,
og han besluttede nu for Alvor at søge at realisere den Plan, Fenger
— formodentlig med liden Tro til Muligheden af dens Gennem
førelse — havde anbefalet ham. Og ufortøvet tog han fat paa For
arbejderne. Først og fremmest maatte han skaffe sig de Forbindelser
i indflydelsesrige Kredse, som han manglede, men ikke kunde und
være, hvis hans Planer skulde have Fremgang. Det var nu saa hel
digt for ham, at han i Krigsaaret havde gjort Bekendtskab med Over
retssagfører
C. A. de F i n e S k i b s t e d ,
der da havde været Sekondløjt
nant ved 18de Regiment, ved hvilket ogsaa Ramm tjente. Dette Be
kendtskab benyttede han til at foreslaa Skibsted at være sig behjæl
pelig med at faa det paatænkte Selskab oprettet, og Skibsted erklæ
rede sig straks villig og skaffede endda som «der Dritte im Bunde>