DANSK L IVSFORSIKR ING FØR HAFNIA
19
forsikringer. Medens der ikke havde været nogen Tvivl om, at Liv-
renteanstalten skulde have Statsgaranti, tænkte man sig oprindelig,
at Livsforsikringsanstalten skulde være en privat Institution, men
denne Tanke opgaves snart, og begge Anstalter blev altsaa rene Stats
institutioner.
Muligheden for ved nationale Instituters Mellemkomst at tilfreds
stille Befolkningens vaagnende Trang til Livsforsikring var altsaa
nu skallet til Veje. Imidlertid holdt den ny Livsforsikringsanstalt
sig temmelig passiv og opnaaede derfor heller ikke store Resultater.
Omkring Midten af det nittende Aarhundrede tog Livsforsikrings
virksomheden i Udlandet et stærkt Opsving, og de udenlandske Sel
skaber begyndte at vise ogsaa det danske Forsikringsmarked en Del
Interesse, idet adskillige af dem oprettede Generalagentlirer her.
Hvilke Resultater de opnaaede gennem deres Arbejde her i Landet,
lader sig vanskeligt angive, da den dertil fornødne Statistik mangler;
men maalt med Nutidens Maal for de akkvisitoriske Resultater var
det i hvert Fald ikke meget. Under fornøden Hensyntagen til Da
tidens økonomiske Forhold maa Resultatet af Generalagenternes
Virksomhed derimod vistnok betragtes som ret betydeligt, og hvad
der var langt det vigtigste: Denne Virksomhed bidrog i høj Grad til
at gøre Befolkningen fortrolig med Livsforsikringstanken og aab-
nede desuden herhjemme Øjnene for, at Livsforsikringsvirksomhed
kunde være lønnende, naar den blev drevet paa den rette Maade.
Men den Omstændighed, at Arbejdet for at udbrede Livsforsikrin
gen i den danske Befolkning væsentlig toges op af udenlandske Sel
skaber, havde sine Skyggesider. Var det i sig selv en overmaade
vanskelig Sag overhovedet at kontrolere et Livsforsikringsforeta
gende, saa var det tillige ganske umuligt for de forsikrede at have
noget som helst Begreb om de udenlandske Selskabers Soliditet, og
da der ikke dengang paa Livsforsikringsomraadet eksisterede et
statsligt Forsyn for de forsikrede som det, Forsikringsraadet nu er,
var disse i høj Grad prisgivet Tilfældigheder.
I 60’erne rettedes der da ogsaa gentagne Gange i Dagbladene en
kraftig Kritik mod de udenlandske Selskaber. Allerede i 1862 aab-
nede Berlingske Tidende, for hvilken
B u c h h e i s t e r
dengang var Re
daktør, Felttoget mod de udenlandske Selskaber i al Almindelighed,
men dog mod det franske Selskab
L ’ Im p é r ia le
i Særdeleshed, og vel
stilnede den Bevægelse, der derved opstod i de interesserede Kredse,
forholdsvis hurtigt af, men 1868 tog Redaktør
C . S t .
A.
B i l l e
i Dag
bladet den afbrudte Kamp op paa ny og fik herunder virksom Støtte
af Konsul Luis
B r a m s e n ,
Professor C. E.
M u n d t o.
11.
V I m p e r ia le
for
svaredes paa den anden Side kraftigt af den bekendte, da allerede