39 / 238
28
C. J . RAMM S T IFT ER HAFNIA
I Selskabets første Statuter hedder det i § 4: «Saasnart der er teg
net Actier til Beløb af 100,000 Rd., træder Selskabet i Virksom
hed», og i Efteraaret 187 1 var man faktisk naaet saa vidt, at man
havde Løfte om et Aktiebeløb af denne Størrelse; men man var nu
kommet til den Overbevisning, at 100 000 Rdl. var altfor lidt at lægge
ud med, og besluttede derfor, at man først vilde begynde, naar man
havde tegnet for 250 000 Rdl. Aktier. Dette Beløb syntes det imidler
tid at skulle blive meget vanskeligt at skaffe tegnet, til Irods for at
der i Begyndelsen af 70’erne ikke var nogen Pengeknaphed, og at
det i hidtil ukendt Grad var let at skaffe Kapital til andre ny Fore
tagender. Der udbødes i Aarene 1871-74 herhjemme for 59 Mill. Rdl.
Aktier og Partialobligationer, eller ca. 15 Mill. pr. Aar, medens den
gennemsnitlige aarlige Emission i de nærmest foregaaende Decen
nier kun havde været omkring 1 Mill. Rdl. Men det maa i denne
Forbindelse erindres, at det paa det daværende Tidspunkt kun var
et Mindretal, der havde noget rigtigt Begreb om Livsforsikringens
Udviklingsmuligheder, og for dem, der virkelig havde Indsigt i Livs
forsikringsvirksomhed og Tiltro til dens Fremtid, maatte det staa
som en meget tvivlsom Sag at indlade sig i Konkurrence med den
nylig reorganiserede Statsanstalt. Hvad skulde nemlig et nyt Selskab
kunne byde paa, som ikke Statsanstalten bød? Man maatte jo tvært
imod gaa ud fra, at alene Statsgarantien vilde give den sidstnævnte
en afgjort Overvægt i Konkurrencen. Man forstod med andre Ord
ikke endnu, hvilken uhyre Betydning en velorganiseret Akkvisitions
virksomhed kunde faa, og selv om nogle havde en saadan P'orstaaelse,
saa kendte de ikke Stifterne tilstrækkeligt til at føle sig overbeviste
om, at netop disse var de Personer, der magtede den Opgave at orga
nisere den projekterede Virksomhed saaledes, at en Konkurrence
med den tilsyneladende overmægtige Statsanstalt kunde krones med
Held. Der var utvivlsomt ogsaa, naar man ser paa Sagen med Da
tidens Øjne, en Risiko for, at Virksomheden ikke skulde reussere,
og at den Kapital, der søgtes, derfor ikke skulde kunne faa en pas
sende Forrentning, men maaske oven i Købet kunde gaa helt tabt.
Saa stor var derfor den Tilbageholdenhed, som den anlægssøgende
Kapital viste, at de fire sammensvorne begyndte at tvivle om Mulig
heden af deres Planers Realisation og nær havde opgivet Ævred.
Til alt Held for dem og for den private danske Livsforsikringsvirk
somhed kom Tilfældet dem imidlertid til Hjælp. I Efteraaret 187 1
oprettedes nemlig
Den danske Landmandsbank
, og her var Departe
mentschef J. Benzon-Buchwald en af Stifterne, ligesom han ind-
traadte i Bankens første Bestyrelse. Han fik hermed en straks be