C. J. RAMM S T IFT ER HAFNIA
31
ringsselskab — var ikke længere blot et Tankefoster, men en haand-
gribelig Realitet. Og havde der end været betydelige Vanskeligheder
at overvinde og svære Tvivl at bekæmpe for at faa Selskabet lykke
lig bragt fra Projekt- til Fuldbyrdelsesstadiet, saa var Fremtidsudsig
terne for de fire Fædres Hjertebarn dog derfor ikke mindre lyse. En
dygtig Direktion, en energisk og virkelysten Forretningsfører, Kon
kurrenter, af hvilke den afgjort farligste, Statsanstalten, svækkede
sine egne Konkurrencemuligheder ved sin Bureaukratisme, medens
de øvrige overfor et solidt
nationalt
Foretagende tabte noget af deres
Farlighed som Konkurrenter, en Befolkning endelig, som var moden
for Livsforsikringstanken, og som netop oplevede en økonomisk Op
gangstid — skulde alt dette ikke love godt for Hafnias Fremtid?
Hafnia! Navnet klinger som en Fanfare. Hvem der oprindelig har
lundet paa dette Navn for det nye Selskab lader sig næppe nu op
lyse, men Navnet var i alt Fald godt valgt. Det faldt let paa Tungen,
antydede trods sin latinske Form, at det var et nationalt Selskab
med Hjemsted i København, det drejede sig om, og var velegnet til
at præge sig i Erindringen — kort og klangfuldt som det var. En
hver, som har Øre for Sprogets Toner, vil kunne høre, at der er
Musik i Navnet. Haf-ni-a! Lyder det ikke som Jægerens lystige Sig
nal i den grønne Skov, eller som en munter Reveille? Jo, vist er der
Fanfare i Navnet! Ny Signaler, vækkende Toner —
det
betød Hafnia!
Med dette klangfulde Navn indvarsledes en ny Tid for dansk Livs
forsikringsvirksomhed.
I Ramms lange Liv har den 20. April 1872 sikkert været en af de
lykkeligste Dage. Han stod nu efter mange Genvordigheder endelig
ved sit foreløbige Maal: det første danske private Livsforsikrings
selskab som et fait accompli! Og han stod samtidig i sin Manddoms
bedste Aar, ladet med Energi og Lyst til at give sig i Kast med sin
næste Opgave: at føre det nyoprettede Selskab frem til en solid og
anset Position til Ære for Stifterne og til Gavn for det danske Sam
fund. Det var paa Ramms brede Skuldre, at Hovedansvaret for Sel
skabets Fremgang maatte komme til at hvile. Ikke alene var det
nemlig ham, der var Idéens Ophavsmand, men det maatte ogsaa
blive ham, der gennem sit personlige Akkvisitionsarbejde skaffede
Hafnia den Forsikringsbestand, som var den absolut nødvendige
Betingelse for, at Selskabet skulde kunne bære sig rent forretnings
mæssig set, og som hans Medstiftere trods deres fremragende Ydel
ser i andre Retninger ikke vilde kunne tilvejebringe. Da nu dette
Arbejde i Aarenes Løb lykkedes i saa fortrinlig Grad for Ramm,
maa ogsaa det ærefulde Navn som Hafnias egentlige Grundlægger