79 / 238
L I V S F O R S I K R I N G S V I R K S O M H E D E N S
U D V I K L I N G I D A N M A R K E F T E R
H A F N I A S O P R E T T E L S E
F
o r
dansk Livsforsikringsvirksomhed falder Udviklingen ganske
naturligt i tre Perioder. En første, der strækker sig til Hafnias
Oprettelse 1872, og i hvilken de to i det foregaaende nævnte Stats
anstalter var ene om at hævde den nationale Livsforsikring mod
Konkurrencen fra en Række udenlandske Selskaber. En anden,
der omfatter Tiden fra Hafnias Stiftelse og til omkring Midten af
1890’erne, og endelig en tredie omfattende Tiden efter 1896, da en
særlig kraftig Udvikling sætter ind med Oprettelsen — og delvis en
atter hurtig følgende Opløsning — at en Række ny Selskaber, med
en af de talrige Nystartninger følgende hidtil ukendt heftig Konkur
rence og med Indførelsen af forskellige ny Forsikringsformer — ikke
mindst Optagelsen af den saakaldte Folkeforsikring. Medens den
første af de tre Perioder allerede har fundet tilstrækkelig Omtale
foran, skal der i det følgende dvæles lidt udførligere ved de to sidste.
Ubestrideligt — og ubestridt — har
H a f n i a
Æren af at have været
det første danske Livsforsikringsselskab, gennem hvilket det private
Initiativ sætter ind for ogsaa paa Livsforsikringsomraadet at hævde
Sætningen: Danmark for Danskerne. Men at Tanken herom virkelig
laa i Luften i Begyndelsen a f l8 70 ’erne, viser bl. a. den Omstændig
hed, at endnu tør Hatnias Stittelsesaar var løbet til Ende, havde man
fra anden Side og ganske uafhængigt af de Bestræbelser, der førte
til Hafnias Stiftelse, besluttet sig til at oprette et andet privat dansk
Livsforsikringsselskab, organiseret ikke efter Aktieselskabsprincip
pet, som Hafnia havde valgt, men efter Gensidighedsprincippet. Det
var det i 1861 stiftede gensidige Brandforsikringsselskab
Danmark,
der efter daværende cand. polyt. C. F.
T v e r m o e s ’
virksomme Tilskyn
delse besluttede sig til at udnytte sit Organisationsapparat ogsaa i
Arbejdet for Livsforsikringen og derfor oprettede en Livsforsikrings-
afdeling. Paa en Maade stod denne Begivenhed i Forbindelse med
Omorganisationen af de gamle Statsanstalter, lvermoes havde nem
lig som konstitueret Direktør i Statsanstalten været med i Arbejdet
for Anstaltens Omdannelse og var herunder blevet uenig med Be
styrelsens Flertal med Hensyn til Overskudets Fordeling. Tvermoes
holdt paa, atOverskudet skulde komme de forsikrede til gode, enten i
Form afen Præmienedsættelse eller i Form af Bonus, men Bestyrel
sens Flertal holdt paa, at Overskudet skulde tilfalde Staten. Uenig