Previous Page  74 / 238 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 238 Next Page
Page Background

HAFNIAS BESTYRELSESFORHOLD

er derfor vistnok ogsaa i den praktiske Tilrettelægning af Arbejdet

i Beregneriet forud for de fleste andre Livsforsikringsselskaber. Af

stor Betydning blev det i saa Henseende, at Thiele i Selskabets før­

ste 3 Aar, foruden at være matematisk Direktør tillige var eneste

Beregner (Aktuar). Ham blev det derfor, der tilrettelagde Beregne­

rens daglige Arbejde, og her fejrede hans praktiske Sans flere Tri­

umfer. Han indførte saaledes straks den saakaldte «Beregnersed­

del», der udfærdiges af Beregneriet ved Policens Udstedelse og inde­

holder alle de for Policeudstedelsen nødvendige Data af matema­

tisk Natur, og som i Forsikringstidens Løb faar paaført enhver For­

andring, Forsikringen undergaar, medens der paa dens Bagside ud­

føres Beregninger af Genkøbsværdier, naar saadanne kræves. En

saadan Opfindelse kan synes lille og ubetydelig, men er meget værd.

En anden tilsyneladende lille Ting, som skyldes Thieles praktiske

Sans, var hans Valg af Størrelse og Form for de Kort, der skulde

bruges ved Præmiereserveberegningen. Medens næsten alle andre

Selskabers statistiske Kort er store og uhaandterlige, falder Thieles

Kort let i Haanden, og Tallene staar altid paa den mest bekvemme

Maade paa Kortet. Thieles største Opfindelse var dog utvivlsomt

Kontrolbøgerne.

Disse giver først og fremmest Oplysning om Selska­

bets Bestand af Forsikringer af de forskellige Slags samt om den

dertil svarende aarlige Bruttopræmie med eventuel Ekstrapræmie.

Deres Betydning er derfor først at sikre Selskabet, at Præmiereser­

ven beregnes netop paa den virkelige Forsikringsbestand; men ved

Siden heraf giver de med den største Selvfølgelighed hver Maaned

Kontrol paa, at Antallet og Totalbeløbet af Fornyelseskvi fteringer

er, hvad det skal være. Aldrig har Hafnia udstedt en Fornyelses­

kvittering, der ikke skulde udstedes netop i

den

Maaned og med

del

Beløb, og heller ikke har det nogen Sinde glemt at udstede en For­

nyelseskvittering. Naar man da tænker paa, at næppe noget Selskab

— udover dem, der har laant det fra Hafnia — har el saadant Sy­

stem, og at Hafnia fra sin første Dag har haft Systemet fuldt færdigt

og ikke har behøvet at ændre noget derved gennem 50 Aar, saa maa

man beundre den Mand, der, skønt han ikke var Kontormand eller

Forretningsmand, kunde tilrettelægge Arbejdet saa genialt.

Personlig var Thiele et hjertensgodt Menneske — helt igennem en

fin Natur. Han var derfor ogsaa en overordentlig behagelig over­

ordnet og omfattede Personalet og dets Ve og Vel med sand Inter­

esse. Uden at være begavet med egentlig Humor kunde han dog være

baade morsom og vittig. Da General Kauffmann engang om en for­

sikringssøgende havde resolveret: «Antages ikke» og som Motive­

ring havde tilføjet: «Qui a bu, boira», skrev Thiele nedenunder: