73 / 238
62
HAFNIAS BESTYRELSE SFORHOLD
ries.
Samme Aar stiftedes forøvrigt paa hans Initiativ den danske
Aktuarforening.
Som den, der for det første traf Valget af det tekniske Grundlag,
hvorpaa Selskabet skulde arbejde, og som for det andet i tiere Aar
som matematisk Direktør og Beregner var ene om Ansvaret for
dette Grundlag og dets Udvikling, fik Tbiele og hans Virksomhed
selvsagt den mest gennemgribende Betydning for Hafnia. Og havde
Skibsted ved Udarbejdelsen af Selskabets Love og Forsikringsbetin
gelser haft en saa lykkelig Haand, at i en hel Menneskealder kun faa
Ændringer i lians Arbejde var nødvendige, saa gælder noget tilsva
rende, maaske endda i forstærket Grad, om Thieles Værk.
Da Statsanstalten 1870 moderniseredes, udarbejdede Anstaltens
Direktør, Professor L. Oppermann, de Dødelighedstavler, der blev
lagt lil Grund for Beregningen af Anstaltens Tarifer og Beserver. Da
Thiele stod Oppermann meget nær, kunde man have ventet, at Thiele
havde benyttet Oppermanns Arbejde; original som han var, gjorde
han dog ikke dette, men benyttede en anden Formel for Dødelig
heden end Oppermanns. Thieles Formel skal efter de sagkyndiges
Udsagn have forskellige Fordele fremfor Oppermanns og andre af de
ellers mest anvendte, men skal paa den anden Side ikke være sær
lig let at arbejde med. Det var Thieles Mening, at den valgte Døde
lighed — en for Mænd og en for Kvinder — skulde være større end
den, som kunde ventes mellem de forsikrede, og at han har været
meget forsigtig i sit Valg, viser den Omstændighed, at den indtrufne
Dødelighed i de forløbne 50 Aar har været betydelig under den an-
tagne. Men ved Valget af Dødelighedstavler havde man kun den
ene af de for Tarifernes Beregning nødvendige Grundfaktorer; man
maatte skride til Valget af den anden, Rentefoden. Denne kunde man
ikke vælge meget lavere end 4 pCt. p. a., da Statsanstalten skulde
regne med denne Rente, og paa den anden Side heller ikke højere,
da ingen af Stifterne kunde tænke sig at gøre Hafnia konkurrence
dygtig overfor Statsanstalten ved at vælge en højere Rente, der let
kunde skade Selskabets Soliditet. Paa det saaledes valgte Grundlag
foretog da Thiele alle de mangfoldige Detailberegninger, der var nød
vendige ved Tarifens Udarbejdelse. Og overalt mærkedes det herved,
at han var Astronom og den veltrænede Regner; hans Metoder og
Opstillinger var de simplest mulige, og samtidig var Beregningerne
kon troleret paa alle mulige Maader, skønt de naturligvis blev ud
ført samtidig af to Personer, hvis Resultater sammenholdtes.
Men Thiele var ikke blot den betydelige Videnskabsmand og Teo
retiker; han var ogsaa en Mand, der ikke kunde have med noget at
gøre uden at faa det tilrettelagt saa praktisk som muligt, og Hafnia