58
HAFNIAS BESTYRELSESFORHOLD
udnævntes 1865 til Generalmajor og Chef for Kongens Adjudant
stab. I de følgende Aar ledsagede General Kauffmann daværende
Kronprins Frederik paa flere af dennes Udenlandsrejser, og han var
i det hele taget persona grata ved Hoffet, som han lige til sin Død
vedblev at have nær Tilknytning til. 1867 tog Kauffmann sin Afsked
af Militærtjenesten, væsentligst vistnok fordi han ikke var tilfreds
med den da vedtagne Hærlov, der ikke syntes ham at opfylde de
Krav, han som varm Forsvarsven mente at maatte stille til den. Efter
sin Afsked rejste han til Schweiz, hvor han opholdt sig i fire Aar,
og da han var vendt tilbage, søgte han sig Virksomhed i det civile
Liv. Nævnes kan i denne Forbindelse, at han var medvirkende ved
Lammefjordens Tørlægning, men mest betydningsfuld for ham blev
dog hans Valg til Direktionsformand i Hafnia. Da Ulykkesforsik
ringsselskabet
Skjold
startedes i nær Tilknytning til Hafnia, blev
General Kauffmann Formand for Skjolds Kontrolkomité. Som Bevis
paa den Anseelse, General Kauffmann nød, kan det endelig anføres,
at han gentagne Gange fik Tilbud om at overtage Krigsminister-
portefeuillen.
General Kauffmanns Færden i Hafnia var naturligvis i ikke ringe
Grad præget af hans Fortid som højtstaaende Militær og som Hof
mand — hans Væsen
maatte
nødvendigvis være stærkt præget heraf —
men aldrig paa frastødende eller blot ubehagelig Maade, kun gennem
hans fuldendte Korrekthed i enhver Henseende. I sit Forhold til Sel
skabets Funktionærer var han aldrig forlorent nedladende, men viste
alle og enhver en naturlig Venlighed og Høflighed. Alligevel kunde
det ske, at hans lidt gammeldags, til det yderste korrekte Optræden
kunde kalde paa Smilet hos en og anden mere moderne Natur, der
savnede Generalens stærke Sans for Overholdelsen af de rent ydre
Former. Selvfølgelig forstod han at repræsentere med fuldendt An
stand, og Direktionens Forhandlinger ledede han paa udmærket Vis,
idet han hurtigt kom særdeles godt ind i den ham oprindelig dog
fuldstændig fremmede Livsforsikringsforretning. Han var i et og alt
Hafnia en udmærket Direktionsformand, indtil han den 1. Juni 1896
trak sig tilbage, fordi han, der da var 77 Aar, skønt rask og rørig
dog følte Alderens Tryk. I det Skrift, som Dr. Gram forfattede i An
ledning af Hafnias 25-Aars Jubilæum, fremhæver han i Omtalen af
General Kauffmann dennes noble Tænkemaade og højsindede Ka
rakter og siger, at Kauffmann «kom strax allerede ved sin Person
ligheds Magt og den Højagtelse, han uvilkaarlig indgød hele Per
sonalet, til at øve en ikke ringe Indflydelse paa
H a f n i a s
Styrelse».
General Kauffmann afgik ved Døden den 17. Juni 1905.
Efter General Kauffmanns Afgang valgtes Direktionens retskyndige